Foretrukken læsning: ApG 1, 1-11
Her har vi himmelfartsberetningen i en mere udfoldet udgave. Naturligvis kan man gå med GT-læsningen, som sætter en streg under Jesu herredømme. Men her er altså valgt at markere Kristi himmelfart ved rent faktisk at læse om himmelfarten.
Konge over alt – konge overalt
Kristi himmelfarts dag bestiger Kristus den himmelske trone. Der bliver han ophøjet til en kongeværdighed, som er lige med Faderens, jf. ”han satte sig ved Faderens højre hånd”. Gudstjenesten må derfor have et skær af lovsang og tilbedelse.
Hvad er så forholdet mellem den himmelfarne Kristus og os? Det spørgsmål kan give særlige udfordringer, når vi kommer så meget op på de høje nagler som på denne helligdag. Vi risikerer let at miste fodfæstet og jordforbindelsen i understregningen af Jesu ophøjelse. Markusevangeliet peger på en del af svaret i kapitel 16: disciplene sendes ud i alverden for at prædike om det. De bliver sendt ud for at forkynde Jesus i ord og handling. Disciplene bliver altså de jordiske budbringere, sådan at Guds virkelighed kan bringes ind i menneskets hverdag.
Gudstjenesten kan således have denne retning: Vi lovsynger den himmelfarne, som selv virker med og ’stadfæster ordet’ (Mark 16). Det kristne fællesskab får på denne måde sit åndelige liv fra den himmelfarne. Men ikke bare til glæde for os selv – det skal bringes videre. Og den bevægelse vil han selv virke i os. Evangeliets retning er med et lidt forblommet udtryk at leve ’med hovedet i himlen og begge ben på jorden’. For Guds himmelske virkelighed er med Kristus kommet til os og bringes i spil mellem mennesker. Sådan lader Gud ordet blive kød (Joh 1) – også i dag. Ved denne gudstjeneste kan vi på denne måde begynde med at lovsynge og derefter gradvist udfolde, at den ophøjede Kristus ikke er nogen anden end den helt jordnære Jesus, som kender alle livets trængsler. I forkyndelsen kan det for eksempel komme til udtryk ved at opmuntre og udfordre til den dobbelte bevægelse: både at søge hen til Jesus og lade sig inspirere og udruste af ham og at finde modet til at lade det komme i spil i relationen til din næste.
"Kristi herredømme" hedder et af afsnittene i salmebogen, hvorfra slutsalmen også er valgt. Jesus har al magt i himlen og på jorden. Han er konge over alt og alle. Og med disciplene får kirken også sin vigtigste formålsparagraf: Gå ud i alverden, så I kan være redskaber til, at han også bliver konge overalt. Kristi herredømme skal indlejres i det kristne fællesskab og på den måde udgå i hele verden på menneskefødder.
