DDS 127: Frisk op! Endnu en gang
DDS 132: Guds engle i flok
DDS 133: Med fred og fryd jeg farer hen
DDS 110: Nu vil vi sjunge
DDS 69: Du fødtes på jord
DDS 108: Lovet være du, Jesus Krist
DDS 127: ”Frisk op! Endnu en gang”. Frisk op endnu engang. Det stadigvæk er jul. Salmen taler direkte til alle og enhver her, hvor Jesus føres ud af stalden og ind i det offentlige og sociale og ind under loven for at dele vore vilkår. Den direkte tale giver salmen en digterisk frihed og lægger her på juletidens sidste dag evangeliet hen i favnen på enhver af os.
DDS 132: ”Guds engle i flok”. Vi tager, som Simeon og Anna, barnet i favn. En omkvædssalme, der er lidt folkeviseagtig. Melodien har en lethed og livlighed, der kan være på plads, inden vi skal synge den lidt tungere næste salme.
DDS 133: ”Med fred og fryd jeg farer hen” må være dagens evangeliesalme! Salmen er en bearbejdet ”Nunc dimittis”. Johann Walters melodi fra 1524 er både forholdsvis lang og såvel melodisk som rytmisk vanskelig. Den har et dristigt taktskifte, der introducerer et vuggemotiv i vers 1: ”sødt og saligt sove hen”, før melodien vender tilbage i lige takt. Dette taktskifte giver versenes næstsidste linje en særlig fremtræden. Men i dag er salmen svær at lade stå ukommenteret, såfremt den ikke er indsunget; man må vælge, om man vil ’slås’ for den, og i givet fald tænke lidt pædagogisk i retning af forspil og/eller en kommentar i prædikenen.
DDS 110: ”Nu vil vi sjunge”. Salmen lægger an ved det salige bytte. Kristus deler vore vilkår og vores historie, og vi arver hans. En af Laubs mere levende melodier, den er lidt viseagtig.
DDS 69: ”Du fødtes på jord”. Vi træder et skidt op i anskueligheden af julen og et livsforløb. Her tegnes et spænd af det levede liv. Vers 6 gør salmen til en oplagt nadversalme i juletiden. Melodien er vellykket til salmen; moderne klassicisme.
DDS 108: ”Lovet være du, Jesus Krist”. Vi afslutter med en opsamling og anskueliggørelse af julen og dens budskab. Tekstens og melodiens rolige fremdrift sender os ud af helligdagene igen. Melodi efter stedets tradition, hvilket de fleste steder betyder den danske folkevise. Vers 6 omhandler epifanien, som begynder med Jesu frembærelse i templet.
