Salmevalg 1
DDS 99: Velkommen igen, Guds engle små
KSB 893: Nu kimer julens klokker
DDS 118: Julen har englelyd
DDS 95: Fra himlen højt kom budskab her
DDS 104: Et barn er født
DDS 115: Lad det klinge sødt i sky
DDS 99 ”Velkommen igen, Guds engle små”. Vi byder engle fra de høje himmelsale velkommen dagen derpå (v1), og er det end ikke de fineste forhold at byde dem velkommen i (v2), så kan engle og børn finde sammen. Salmen lader børnene være medfortolkere af julen, fordi de umiddelbart forstår englene og det himmelske. Her bygges bro tilbage til juleaftens tale om barnet. Og mens vi synger, vandrer englene op og ned ad salmens tonestige (v7) med en glæde til os, der er større end enhver sorg (v8).
KSB 893: ”Nu kimer julens klokker” Salmen synges efter den gammeltestamentlige læsning. De to første vers kunne være programmatiskefor prædikenen med udblik over frelseshistorien (v1) til inkarnationens nyskabelse (v2) og frem til fuldendelsen (v3). Vi giver os hele denne historie i vold (v4). Komponisten Ib Nørholm har i denne melodi skrevet langt mere folkeligt, end man normalt forbinder hans tonesprog med. Den har nemme melodiske linjer og en optimistisk grundtone.
DDS 118: ”Julen har englelyd”. Salmen er et godt oplæg til en prædiken om det vertikale og juleevangeliet som et enkelt (mere horisontalt) kapitel i Guds store frelseshistorie.
DDS 95: ”Fra himlen højt kom budskab her”. Der er meget energi i begyndelsen: det nye, gode budskab bringes til alle, og vi er klar til at synge (v1). I versene 2-4 har vi den centrale julefortælling og atter bevægelsen, hvor vi alle er i gang. Vers 5-9 bringer den personlige refleksion, om materialisme, om de menneskelige værdier, og de fine linjer: ”Min kære Herre Jesus Krist/ gør dig en vugge i mit bryst” (v9). En kort og pragmatisk slutning bringer os atter tilbage til handling.
DDS 104: ”Et barn er født” som nadversalme på melodi fra det 15. årh./puer natus, der er valgt for at understrege samhørighed med kristne alle steder og alle tider.
DDS 115: ”Lad det klinge sødt i sky”. Salmens triumferende melodi og tilbagevendende omkvæd afrunder gudstjenesten med en lovprisning over julens betydning: ”Eja, eja! (…)/ Født er Herren af en mø,/ og vi ej fødes til at dø./ Gud med os, Immanuel,/ Immanuel!”. Således slutter juledag med at hylde nataliteten i alle forståelser af ordet (jf. Hannah Arendt: Vi fødes ikke for at dø. Vi fødes for at begynde). Vi ligger ikke (længere) under for mortaliteten.
Salmevalg 2
DDS 100: Kimer, I klokker
DDS 98: Det var ikke en nat som de andre
DDS 114: Hjerte løft din glædes vinger
DDS 99: Velkommen igen, Guds engle små
DDS 125: Mit hjerte altid vanker
DDS 121: Dejlig er jorden
DDS 100: ”Kimer, I klokker”. Vi er uden for kirken, sammen med klokkerne. Vi ser stjernerne (v1). Julens glædelige budskab gives os (v2), og vi reagerer fysisk (v3). Omkvædet (Gloria in excelsis) er det mest autentiske af alle juleomkvæd. Melodien gynger som en klokke, og skønt den ikke er helt let at synge, er den afholdt af de fleste menigheder. Salmen anvendes bedst som første salme.
DDS 98: ”Det var ikke en nat som de andre”. Beskrivelsen af det himmelske lyshav er enestående i Johannes Johansens salme. I vers 5 knyttes tillige an til Esajas’ krigeriske tilstande. Johansen lykkes overmåde fint med at indlede hvert vers med en negation og så få et positivt udkomme ud af det. Axel Madsens melodi har en lidt marchagtig karakter, som man som udøver efter vores mening ikke skal forfølge for meget. Men med vandre-effekt bringer det melodien i overensstemmelse med tekstens bevægelse.
DDS 114: ”Hjerte, løft din glædes vinger!”. Menigheden svarer på læsningen fra Hebræerbrevet ved at løfte hjertets glædes vinger! Gerhardts hjertevarme og opfordrende salme har en utrolig stærk retorisk profil og munder ud i den centrale konklusion: Kristus lod sig føde! Crügers melodi flyder let, trods relativt mange korte linjer og balancen mellem opadgående og nedadgående melodilinjer er vellykket.
DDS 99: ”Velkommen igen, Guds engle små”. Vi synger endnu engang om det himmelske, der bevæger sig ned til os i lave hytter. Himlen og jord bringes i berøring og samklang ad salmens tonestige. Og den altafgørende glæde, som julebudskabet bringer os, gør os stærke og glade.
DDS 125: ”Mit hjerte altid vanker” som nadversalme. Salmen har i 2003-udgaven af Den Danske Salmebog fået ekstra vers med, hvilket har affødt en blandet modtagelse og i visse tilfælde en reduceret brug, idet versene er lange, og melodien (berettiget) rolig. Men vi anbefaler den under en fyldig altergang juledag, dels på grund af dens inderlige tekst og Carl Nielsens fine melodi og dels for at understrege, at det nu er tid til at bøje sig ned, og gå ind i den mørke stald og for en stund personligt reflektere over englenes budskab.
DDS 121: ”Dejlig er jorden”. Salmen har en opsamlende effekt på juledag. Den har det samme internationale udsyn som indledningssalmen, den har generationernes kommen og gåen, den har udblik til fremtiden – alt sammen favnet i det essentielle ”Os er en evig Frelser fød!” Den schlesiske folkemelodi er en af de mest kendte og elskede salmemelodier – se i øvrigt beskrivelse under salmeforslag til juleaften.
