DDS 94 Det kimer nu til julefest
DDS 104 Et barn er født i Betlehem
DDS 119 Julen har bragt velsignet bud
DDS 114 Hjerte, løft din glædes vinger
DDS 121 Dejlig er jorden
DDS 94: ”Det kimer nu til julefest”. Vi begynder med klokkerne uden for kirken (v1) og går til Davids by (v2) og med hyrderne ind i stalden (kirken) (v3), hvor vi i de efterfølgende vers med glædestårer betragter barnet og reflekterer over dets betydning. Salmen trækker frelseshistoriske tråde bagud (v7) og inviterer Jesus indenfor til vores julefest her og nu (v9). Og så er julens budskab samlet i: ”og barnet tyder nu i vang/hvad David dunkelt så og sang”. Salmen lægger med patriarkers håb meget fint op til Esajaslæsningen.
DDS 104: ”Et barn er født i Betlehem”. Det syllabiske versemål med omkvædets genkendelighed minder om folkevisen og er let at lære og at synge. Salmen skal naturligvis med for børnenes skyld, men fortællingen om Jesu fødsel går også os voksne i kroppen på en særlig måde. Salmen indledes med ren historiefortælling (v1-4), fortsætter derefter med en udlæggelse af historiens betydning (v5-7), for at slutte af med en lovprisning (v8-10). Og så kan vi høre juleevangeliet.
DDS 119: ”Julen har bragt velsignet bud”. Juletræet, som ikke optræder i andre klassiske julesalmer, kæder stuen derhjemme og kirkerummet sammen. Ingemanns tekst og Weyses melodi er indbegrebet af stemningen en juleaften. Salmens treklangsbrydning og vuggende rytme fremmer en tryg hjemlighed. Vi bliver bragt ind i barnets rum. Man kan godt være 96 år og ønske at blive favnet og at få englevinger. Salmen gør os modtagelige for juleevangeliet og baner vejen for prædikenen.
DDS 114: ”Hjerte, løft din glædes vinger”. Salmen svarer på prædikenen. Englene synger stadigvæk over os (v1). Juleevangeliet er kogt ind til en maggiterning (v2), derfor bydes vi i resten af salmen at glæde os, hvor vi end er, og hvem vi er. Salmen afsluttes elegant med en kobling tilbage til indledningen, hvor englesangen klinger og ”himlen lydt/melder nyt”. Lad den genlyde hos os.
DDS 121: ”Dejlig er jorden”. Salmen figurerer som en af de mest sungne salmer i Danmark overhovedet. Den hed oprindeligt Pilgrimssang. Vi er i bevægelse. Budskabet går fra sjæl til sjæl og fra slægt til slægt og sætter os som et åndeligt fakkeltog i bevægelse mod bedre tider. Her må enhver dystopi give op. Dens internationale karakter er med til at holde den moderne. Salmen bliver ofte brugt som begravelsessalme og tjener måske også dermed til at holde fællesskabet levende med vore døde. Når denne salme er sunget, kan vi forlade kirken og begive os videre ud til hver vore julefejringer. Den schlesiske folkemelodi er velafbalanceret og en væsentlig grund til salmens popularitet. De to første, korte linjer bygges op med en sekvens (= samme intervaller, men et nyt toneleje) til tredje linjes ”tinde”, hvor melodien hviler et øjeblik. Så går det nedad, atter med en sekvens, men faldet er som en lille fjer, der daler ned, med et opadgående pust undervejs, hvorefter melodien roligt sænker sig på plads. En fin bue.
Skulle man ønske en ny salme, kunne DDS 114 udskiftes med nr. 822 i 100 salmer: ”Decembernat”. Mange juleprædikener vil nok kunne munde ud i denne salme. I en kontekst med traditionelle salmemelodier vil vi anbefale, at mellemspillet udelades.
