Juleaftens musik må meget gerne være et overflødighedshorn.
Hvilken musiker ønsker ikke at dele sin glæde over juleaftens budskab med den store menighed, der – ofte forventningsfulde – kommer i kirke?
I en større målestok er julegudstjenesten det fine og indledende ’introitus’ i en families samlede julefejring. Ofte er der ikke salmebøger nok til fulde kirker, og juleaftens gudstjeneste trykkes på en særlig folder. Det giver en frihed til formidling og til at bringe fx latinske eller engelske tekster med oversættelse.
Præludium og musikindslag
I mit embede er kirkerne ofte fyldt til bristepunktet, og der er god og summende snak op til tjenestens start. Vi har derfor et naturligt afsæt i musik, der så at sige bryder godt igennem ved tjenestens start. En ekstra musiker eller to er stærkt anbefalelsesværdigt og bidrager ud over selvstændige indslag til at løfte fællessangen. Instrumentale diskanter kan anvendes med varsomhed, alt efter stedets tradition. Korte musikindslag, for eksempel som læsningssvar (et udvalgt salmevers, et moderne julevers, et udsnit af en Davids salme) giver en ekstra festdimension.
I Budolfi Kirke/Aalborg Domkirke, hvor jeg er ansat, mødes præster og organister – undertiden biskop med – til et ’julesalmemøde’ i november, hvor man kommer med ønsker, forhandler og fordeler jul, nytår og helligtrekonger på plads. De fleste kirkemusikere er formodentlig også opmærksomme på den ro, det giver, at være i god tid med julens planlægning. Ofte får man brug for at arrangere selv og tænke sværhedsgrad, antal af prøver, fremmøde ved koncerter og prøver (rimelighed?) ind i den musikalske helhed.
Julemusik fås i store mængder, og alle musikindslag, fra en uakkompagneret solosanger til det store udtræk af instrumenter, kor og akkompagnement, kan være relevante, såfremt sammenhængskraften er til stede. De eksakte forslag herunder er kun nålestik. Ofte har jeg selv benyttet mig af at studere frie udgivelser, norsk og svensk materiale igennem, for dels at få inspiration og dels orientere mig i, hvad der rører sig, og hvad der egner sig til de lokale musikalske forhold.
I dette musikvalg til en almindelig juleaftenstjeneste er der forslag til henholdsvis ligestemmigt kor (SA), blandet kor (SATB) og kirkesanger, og der skelnes imellem sværhedsgrad A (enkel) og sværhedsgrad B (avanceret)
Musikvalg til ligestemmigt kor
Som motet eller introitus
Merete Kuhlman: "Thi således elskede Gud verden", Motetter, FUK 103, Forlaget Mixtur, 2003. For kor og orgel. Fordi satsens karakter er lys og festlig, og den valgte tekst er et koncentrat af julebudskabet.
Læsningssvar – forslag 1
Disse må ikke være for lange, og det er vigtigt, at de synges umiddelbart i overgangen efter den afsluttede læsning (her Esajas 9, 1-6A). Gode ord fra læsningen kunne være ”et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre”. Man skriver selv en lille komposition over disse ord og sætter sværhedsgraden, så det passer med det ensemble, man samarbejder med.
Fordi man ved denne metode trækker essentielle og gentagelsesværdige ord ud af læsningen, som er både barsk og kaster et langt historisk lys bagud. Måske genkender nogle i menigheden også ordene fra Händels oratorium Messias?
Læsningssvar – forslag 2
DDS 73, vers 5 ”Istem den store lovsang”, der er egnet til spire/børnekor, og fordi vi er med Maria i stalden. Endelig kan som udelukkende en poetisk kontrast synges DDS 117, vers 2 ”For rosen nu jeg kvæder”, fordi melodien klinger fint for unge stemmer med sin lyse og sarte udformning. Netop den udprægede anvendelse af toneartens kvint giver en god øvelse i gehør og intonation.
Motet (A)
”Nu i den hellige time”, 100 salmer 823: Kan synges enstemmigt, kan arrangeres med vers unisont og omkvæd flerstemmigt, eller hele salmen to-firestemmigt til eget brug.
Fordi melodien er god og folkelig, nye sangere kan nemt finde sig til rette i den let rytmiske stil, omkvædet er godt og helt forståeligt rent ordmæssigt. Endelig har teksten sin absolutte berettigelse juleaften, jf. vers 3 ”Vi står ved krybben og smiler, for vi er fremme nu.”
Motet (B): Jesper Madsen: ”Magnificat” (Marias lovsang), Magnificat & Nunc dimittis, Edition Egtved, KM 002-D, 1996.
Fordi Marias lovsang fint kan placeres en juleaften (også). Teksten (Luk.1, 46-55) er poetisk overmåde stærk og bringer Maria, som jo dog har en stærk andel i Jesu fødsel, med i den protestantiske kirke på en berettiget måde. Jesper Madsens komposition kræver akkompagnatør og dirigent, har også solistiske indslag fra en korsanger. Musikken er livlig og inciterende, korsatsen (SSA) ligger godt for de enkelte stemmer, og værket tåler at blive øvet med og arbejdet på.
Musikvalg til blandet kor
Læsningssvar (A+B)
Halleluja i juletiden af Johann Stobæus, Korsange til kirkeåret, Edition Egtved, nr. 132, 1965. Fordi den gamle form med antifon/forsanger og korgentagelse spejler arven i den musikalske julemusik-kirkehistorie, og det klinger vældig godt. Dog må akustikken ikke være alt for tør. Man kan selv variere i antallet af stemmer i korsatsen.
Motet (A) – forslag 1
N.W. Gade: ”Barn Jesus i en krybbe lå”, MK 3, 7, Musikhøjskolens Forlag, 1961. Fordi det er et traditionelt og kendt valg. Motetten er ikke svær at forme i nuancer.
Motet (A) – forslag 2
Sæt teksten DDS 124 vers 1 ”Alle ting er underfulde” ind i Johann Sebastian Bachs ”Jesus bleibet meine Freude”/”Jesu, Joy of Man’s Desiring”, slutkoral i kantaten ”Herz und Mund und Tat und Leben” (BWV 147). Fordi dette er tilladt, og man har en skøn og egnet korsats til jul – hvis man dertil har en obo eller en trompet eller andet instrument, bliver herligheden kun større.
Motet (B)
Morten Lauridsen: ”O magnum mysterium”, Faber Music eller Fredrik Sixten: ”O magnum mysterium”, Gehrmans Musikförlag. A cappella.
Fordi teksten er en latinsk sekvens, mediterende, vi er inde i stalden sammen med dyrene, Josef og Maria, og i en vellykket udførelse kan der falde en slags magisk, fælles ro over alle en kort stund midt i gudstjenesten. Begge komponisters værker er dog ret krævende at indstudere Alternativt kan man tage et Magnificat efter eget valg, jf. begrundelsen under ligestemmigt kor.
Musikvalg til kirkesanger
Motettens plads efter prædiken er det oplagte sted at placere en solosang. Sangerens stemmetype og sangteknik er for en stor del udslagsgivende for valget af motet. Her er fire, forskellige forslag:
1. Gustav Holst: “In the Bleak Midwinter”, fordi det er en smuk melodi, og teksten, skønt engelsk, giver en solosanger rig mulighed for fortolkning og meditation over, hvad Jesu fødsel betyder for dig, og hvad du kan give retur. Tekst og oversættelse bør trykkes i juleaftensfolder.
2. J.S. Bach: ”Jeg kommer til din krybbe her”, Kirkesangbogen 895, fordi det er en fin tekst af Paul Gerhardt og god, klassisk melodi, der ikke kræver særlig teknisk kunnen.
3. Anne Linnet: ”Lille Messias”, Kirkesangbogen 898, fordi en rytmisk sanger vil kunne synge Johannes Møllehaves tekst med den rette stilkundskab.
4. Morten Lauridsen: ”O magnum mysterium” foreslået som motet for blandet kor findes også i udgave for orgel og solosanger, Ed. Hal Leonard.
Postludium
Som indledningsvist beskrevet, er det overordnede krav til postludiet en elementær glæde ved at kunne fejre juletjeneste sammen – alle sammen.
Det må gerne være grandiost, hvis mulighederne er til stede. De store orgelværker/toccataer/finaler/dur-præludier hører hjemme her.
Også godt, hvis postludiet kan modstå evt. støj og snak fra ud- (og ind-) gående kirkegængere og alligevel markere sig ved en kraftig musikalitet.
