DDS 392: Himlene, Herre, fortælle din ære
DDS 362: Gør dig nu rede kristenhed
DDS 136: Dejlig er den himmel blå
KSB 899: Vise mænd kom den lange vej
DDS 28: De dybeste lag i mit hjerte
DDS 11: Nu takker alle Gud
DDS 392: ”Himlene, Herre, fortælle din ære”. Efter en del søgen (!) vendte vi tilbage til vores oprindelige tanke om at begynde med denne salme. Det globale perspektiv understreges; som solen skrider frem ad sin bane, når den også os, og gør os til vise mænd. Melodien fra Pontoppidans Salmebog fra 1740 har pudsigt nok et tysk forlæg i J.B. Königs meodi fra 1738 ”Jakobs Stern, du Licht der Erden”. Så melodien har ’himmelhvælv’ i både originaltitel og afrundede, klingende fraser.
DDS 362: ”Gør dig nu rede kristenhed”. Salmen lægger sig naturligt op ad dagens lektie. Salmen understreger det globale og udstråler en ligefrem munter glæde ved at mål og hjemkomst er det samme. Salmen henviser til samme ”livets bad” som epistelteksten. Første og sidste vers har samme afslutning, men i sidste vers er den blevet forgyldt af rejsen undervejs. Salmen synges bedst på Christian Vestergaard Pedersens melodi; den har et moderne antræk og et smidigt arkadisk forløb, der giver den en fremadrettet bevægelse.
DDS 136: ”Dejlig er den himmel blå”. Grundtvigs salme med oprindeligt 19 vers for børn er selvskreven på en helligtrekongersdag. De første fem vers er som et eventyr. Herefter applikerer Grundtvig fortællingen på vores virkelighed. Salmen passer til dagens ledemotiv. Salmen synges på en melodi efter stedets tradition. Det vil normalt være J.G. Meidells melodi fra 1840. Men det er prisværdigt, at C.E.F. Weyses melodi er taget med som alternativ. Sidstnævnte melodi gentager, som Meidells, den sidste linje, men hvor Meidell stort set blot gentager linjen musikalsk, bruger Weyse to forskellige tonesætninger. Weyses melodi vil næppe vinde indpas som fællessang, men som inspiration og variation ved musikgudstjenester har melodien en lethed og en rytmisk raffineret opbygning, der giver den kendte salmetekst et nyt (himmel)lys.
KSB 899: ”Vise mænd kom den lange vej”. Salmen er valgt, fordi vi gerne vil have en ny salme med. Niels Brunses tekst er virkelig god, men meget komprimeret og bør måske nok kommenteres under prædikenen. Salmen handler om at skelne mellem falsk og sandt. Allan Rasmussens melodi kan være udfordrende omkring 3. og 4. linje, men som tekstens klædedragt skal den have lov at stå sin prøve.
DDS 28: ”De dybeste lag i mit hjerte” som nadversalme. Salmen handler om længsel, der er dagens tema. Ethvert menneske har en dyb længsel. Men den er ofte ubeskrevet og uartikuleret og trækker sig ligesom vigende tilbage fra sit mål. Længslen giver på en og samme gang kræfter og drager mod det uindløselige, som findes i sind og i krop og alligevel ingen steder. Vi mennesker roder rundt i tro og liv og har ofte kun det hele som et strejf. Hvad vi længes efter, må dog være et sted. Men hvor? Sidste vers er stedet, hvor de vise mænd fandt hen til sidst: hjem.
Fuzzys melodi har fine og diskrete synkoper, som giver teksten et let inciterende præg. Den harmoniske slutning fra mol til dur er behændigt komponeret (en sådan vending kan i andre tilfælde være ødelæggende). Ønsker man et alternativt melodiforslag, henvises til Peter Møllers melodi fra 1997. Den kan findes i Peter Møller: Salmemelodier (Mixtur og Dansk Organist & Kantor Samfund, 2019). Denne melodi har en lidt mørkere karakter, men er også velegnet. Den nævnes her med reverens for Peter Møllers mangeårige samarbejde med Jens Rosendal.
DDS 11: ”Nu takker alle Gud”. Her bærer vi, ligesom de vise mænd, vort takkeoffer frem. Vores barndomsstund nævnes (v1), vi forbliver i nærhed med Gud i livets faser (v2) og den trinitariske Gud lovprises med takofferet (v3). Det åbner mod det kommende kirkeår.
