DDS 724 Solen stråler over vang
DDS 683 Den nåde som vor Gud har gjort
DDS 292 Kærligheds og sandheds ånd
DDS 728 Du gav mig, o Herre
DDS 561 Jeg kender et land
DDS 6 Dig være mildeste Gud Fader
Sommersøndagens gudstjeneste begynder med en bøn om at skatte på din nåde, ”Solen stråler over vang”. Det er det blik på verden, vi kommer i kirke for at få åbnet øjnene for. Alt dette er dit – som i kollekten gentages med ordene om, at ”alt dette er os betroet”. Salmen kan enten ledsages af Nyords nyere harmonik eller Weyses ældre melodi, som med denne tekst helt mister den jordfæstethed, som vi ellers kender det fra ”Altid frejdig, når du går”.
I Ordsprogenes Bog får vi vejledning til, hvad vi skal gøre. Men vi gør det ikke. Vi bør skatte på Guds tilgivelse, ”Den nåde som vor Gud har gjort”. I epistelteksten får vi scenarierne linet op – at leve i mørket er en mulighed, vi skal holde os fra. Men hvis… har vi (heldigvis) en talsmand hos faderen. Derfor kan vi synge om ”Kærligheds og sandheds Ånd” og om vores vilje til at stirre på vort eget.
Disse ord lægger op til evangeliet om den utro godsforvalter, der får ros for at snyde med sin herres gods med det formål at skaffe sig venner og redde skindet selv. En lignelse, der vender op og ned på alle vores forestillinger. Efter prædikenen får vi fødderne tilbage på fast grund med ”Du gav mig, o Herre” både i melodien, der lander godt, og i teksten, der bruger jordbesiddelsesbillederne.
Og en nadversalme, der maler et billede af det land, hvor der kun er lys ”Jeg kender et land”, jf. epistlens ord om, at Gud er lys, og der er intet mørke i ham. Efter bortsendelsesordene lyder sidste vers: mit land, siger Livet, er himmel og jord, hvor kærlighed bor.
Efter velsignelsen slutter vi med glæde over alt, hvad godt du til mig lader, ”Dig være mildeste Gud Fader”, fordi vi godt ved, at vi lever af det, vi har fået givet.
Og vi opdager nu, at vi slet ikke har levet op til vores eget benspænd om en salme fra de nye tillæg til hver søndag! Vi er slået helt ud af kurs af dagens tekster, hvis udsagn modsiger hinanden og samtidig hænger sammen. Sådan kan man komme til at fravige sine principper, akkurat som den rige mand i lignelsen.
