Guds frelseshistorie kan vi ikke sige os selv. Den skal vi høre igen og igen for at tro. Søndagens tekster kredser om den kærlighed, der vender alting til sin modsætning, og som forandrer vores liv her i verden for den, som hører, at der bliver kaldt.
Din drøm om verden som en julihave
6.-10. søndag efter trinitatis
Gudstjenestens tid og sted
De fem trinitatissøndage, vi har arbejdet med, ligger midt i sommeren. Sommertid er lethed og glæde og bekymringsløshed. Folk kommer i kirke iklædt sommertøj. Den glæde fejrer vi gudstjeneste på, og den får dybde i mødet med søndagenes tekster, så vi kan gå fra kirke iklædt Kristus. Sommersalmer er det ene benspænd, vi har givet hinanden.
Tradition og fornyelse
Er du til Laub eller Lissner? Dette ser vi ikke som modsætninger, men som noget, der komplementerer hinanden. Ved gudstjenesten skal det gamle, det kendte, traditionen gøres ny. Og ved at plante en traditionel salme på et utraditionelt sted, kan den få både ny betoning og betydning og farve. På samme måde kan de nye, knapt så indsungne salmer, vække en genkendelighed ved at synges i den klassiske højmesse. Så… det andet benspænd, vi har givet hinanden, er hver søndag at indsynge en salme med rytmisk melodi eller nyere tekst fra 100 salmer (Eksistensen, 2016) eller Kirkesangbogen (Det Kgl. Vajsenshus' Forlag, 2017). Vi véd, at det måske ikke er salmer, der holder i længden. De er som sommerblomster i en julihave.
Højmesseordning
Vi har arbejdet med en gudstjeneste, som har de to læsninger i formessen, epistlen efterfulgt af trosbekendelsen, da vi ikke regner med dåb i sommerferien. Vi har valgt en nadversalme, som synges af menigheden, i hvert fald sidste vers, efter bortsendelsesordene.
Vi tænker, at den danske sommer er et billede på trinitatistiden, hvor troen skal vokse i vores hjerter. Den modnes langsomt, sådan som den danske sommer er i grøde og lader modningen ske hen over tid, langsomt.
”Dåbens gave: din drøm om verden som en julihave” (”Med favnen fuld af kærlighed”, 100 salmer nr. 844).
