Teksterne til denne søndag ændrer karakter fra at kredse om kærligheden, der binder Faderen, Sønnen og os sammen i et fællesskab ved Helligånden, til nu at tale om det had, der kan møde de kristne i verden. Epistlen maner til besindighed, årvågenhed og bøn, og det er blevet vores nøgleord. Under musikvalg er det mere udførligt beskrevet, hvorfor dette gav os ideen til at lade komponisten Tournemires orgelmusik få en fremtrædende rolle.
Om søndagene mellem påske og pinse
Vi har skrevet om søndagsgudstjenesterne mellem påske og pinse. Vi har haft et dobbeltperspektiv med hele vejen: både at dykke ned i hver enkelt søndags tekster, kollekter, salmer og musik, men også hele tiden at have øje for en mere overordnet sammenhæng imellem søndagene. Vi anser søndagene for at være en udklang af påsken, som ændrer sig undervejs og ender med at være en slags stilfærdig, mild og lyrisk forberedelsestid til pinsen - nærmest på linje med advent og faste som forberedelse til jul og påske. Der er en meditativ, inderlig tone i de mange læsninger fra Johannes-evangeliet, som bliver stadig mere fremtrædende igennem de seks søndage. Jesus betoner gang på gang det ubrudte fællesskab mellem ham og Faderen, mellem os og ham, som Helligånden vil gøre levende for os. Denne cirklen og repetition giver teksterne og søndagene deres meditative tone, som vi gennem musikvalget har understreget.
