Indledende kollekt
Elof Westergaards kollekt 1 til 6. søndag efter påske fra Gudstjenestens bønner I (Aros, 2012), fordi den samler op på Kristi himmelfart og peger frem mod pinse, og fordi den forener det meditative med det taktile. Jesus er her ikke fysisk, men “blæser på vores synder” og giver os det nødvendige skub i ryggen, der vækker os af stilstand og stagnation.
Afsluttende kollekt
Elof Westergaards slutkollekt til påsketiden fra Gudstjenestens bønner I (Aros, 2012). Denne kollekt er valgt som slutkollekt alle seks søndage mellem påske og pinse, fordi den tolker påskens begivenhed som begyndelsen på vores håb om opstandelse og gensyn og forventning om Jesu nærvær i vores dagligdag.