“Styrk os i det indre menneske”
Med uddraget af Jesu afskedstale i Johannesevangeliet er disciplene og vi nu på vej ud i verden. De forrige søndage har Jesus igen og igen bekræftet det kærlige bånd mellem Gud og os og lovet, at Helligånden vil fortsætte Jesu virke. Hans bortgang skiller ikke disciplene eller os fra Guds og Jesu nærvær. Hvor perspektivet de forrige søndage har været indadvendt, vendes perspektivet nu udad. Vi introduceres for en ny part, nemlig verden og det had, verden vil møde de kristne med, når de nu sendes ud. Det er, som Mogens Lindhardt bemærker, ikke en udflugt, men en udsendelse. I den forstand udfolder teksterne denne søndag nadverbønnens ord: “Og styrk os i det indre menneske, at du må bo ved troen i vore hjerter. Gør os faste i det evige livs håb. Giv os at vokse i kærligheden” (Ikonen med det evige liv - Homiletisk læsning af Johannesteksterne mellem påske og pinse, Anis, 1991, s. 157). Der er kræfter i verden og i os, der modarbejder det gode, og derfor kan der være grund til at bede om, at kærligheden må vokse, og at vi må styrkes i det indre. Det er det, der skal ruste os i den sammenhæng, vi står i som kristne i verden, når vi møder fjendskab. Epistlen formaner os til at være årvågne og besindige, så vi kan bede og holde fast i den indbyrdes kærlighed (1. Petersbrev 4, 7b).
De første kristnes situation
“De skal udelukke jer af synagogerne”, advarer Jesus, og på mange års afstand med skiftende kulturelle omstændigheder, kan vi tænke: “Nå ja og hvad så? Hvad betyder det?” For de første kristne betød det, at de blev ekskluderet fra deres åndelige og kulturelle hjem, i nogle tilfælde også fra familien. De blev gjort hjemløse, udstødte. Nogle af dem blev slået ihjel på grund af deres tro.
Vores erfaringer
Disciplenes situation dengang er virkelighed for mange kristne i dag rundt om i verden. Ifølge World Watch List 2020 står Nordkorea, Afghanistan, Somalia, Libyen og Pakistan som de fem øverste på en liste over lande, hvor forfølgelsen af kristne er værst (World Watch List 2020, Kilde: Åbne Døre).
Kurt Johansen, generalsekretær i tv-organisationen Sat-7, der sender kristent TV i en række af disse lande, har i et foredrag fortalt:
“Der er ca. 250 millioner kristne, der bliver diskrimineret og forfulgt for deres tro, så det er noget danske kristne bør være meget opmærksom på og afhjælpe. Historisk kristne områder som Irak og Syrien er ved at blive tømt for kristne pga. forfølgelse fra bl.a. ISIS. Da 80 kirker blev brændt af på en søndag i Cairo, skrev fundamentalistiske muslimer ”Vi hader jer” på kirkemuren, men de kristne skrev underneden: ”Ja, men vi elsker jer”. I en ære-og-skam kultur er dette en revolution og frigørende på enhver måde. Den koptiske kirke i Egypten har et arkiv på 200.000 martyrer – og listen bliver hele tiden længere. Selvfølgelig er der en anden side af samme mønt. Forfulgte kristne må kræve deres ret som lige samfundsborgere, og vi må kæmpe med dem for lige rettigheder – men når forfølgelsen er sket, er budskabet: Vi holder ud og vi tilgiver. I vores frie land kan det være vanskeligt at forstå, at tro kan have sådanne konsekvenser, men det er godt at blive mindet om, at det ikke er noget selvfølgeligt, men noget der har fulgt kirken lige siden oldkirken”.
Beskrivelserne er langt fra vores vilkår som kristne i Danmark. Vi forfølges ikke på grund af vores tro, men der bliver stillet mange spørgsmål til relevansen af den kristne tro. Som troende har vi også vore fjender. Der er så meget, vi kan miste, som kan slukke håbet og tage modet fra os. Vi kan miste vores helbred, den elskede, vores job, tilliden til vores ven, og udsigten til en god fremtid. Vi kan fortvivles.
Fortvivlelsen
Søren Kierkegaard skriver i Sygdommen til Døden, at fortvivlelsen, der rammer os ved bestemte begivenheder, fx tab eller lidelse, afslører, at vi har gjort et menneske eller nogle bestemte omstændigheder til selve livets mening: “Fortvivlelsen ligger i, med uendelig Lidenskab at forholde sig til et Enkelt; thi med uendelig Lidenskab kan man kun, hvis man ikke er fortvivlet, forholde sig til det Evige.” (SKS, 47). Pia Søltoft skriver i sin introduktion til Kierkegaard, at lidelsen kaster os tilbage på os selv og får os til at spørge om meningen med det hele. Og måske bliver vi opmærksomme på, at vi har lagt alt for meget vægt på én side af livet eller os selv, og derfor underbetonet andre (Kierkegaards Kabinet - en nutidig introduktion, Akademisk Forlag, 2017, s 182)
Jesus advarer ikke blot disciplene. Meningen er at holde dem og os fast på at leve i troen, så vi ikke fortvivles af den modgang og lidelse, vi møder: “Men sådan har jeg talt til jer, for at I, når den tid kommer, skal huske på, at jeg har sagt det til jer” (vers 16.3). Troen skal sætte dem og os i stand til at forsone os med den del af verden, der møder os med had. Det er en radikal fordring, som jeg selv ryster ved tanken om.Det kan føles retfærdigt at gengælde ondt med ondt. Den, der har såret mig dybt, skal have af samme skuffe. Men had og gengældelse fører volden videre i en endeløs nedadgående spiral. Tilgivelse og forsoning betyder, at jeg opgiver hævn og gengæld. Det er at give sine fjender Gud i vold. Tilgivelse er dermed det nødvendige lægemiddel, som giver den fred, jeg længes efter.
Litteratur
I de homiletiske refleksioner til søndagene mellem påske og pinse har jeg lænet mig op ad følgende værker:
Jeppesen, Knud: Det Gamle Testamente på gudstjenestens betingelser. Introduktion til de gammeltestamentlige tekster efter første tekstrække, Anis, 2004
Kierkegaard, Søren: Sygdommen til døden. Søren Kierkegaards Skrifter (SKS) bind 9, Gads Forlag, 1997-2012
Kjær Nielsen, Helge: Kommentar til Johannesevangeliet, Aarhus Universitetsforlag, 2007
Lindhardt, Mogens: Ikonen med det evige liv - homiletisk læsning af Johannesteksterne mellem påske og pinse. Anis, 1991
Nielsen, Kirsten: Det Gamle Testamente på prædikestolen - udvalgte prædikener, Præsteforeningen, 2014
Søltoft, Pia: Kierkegaards Kabinet - en nutidig introduktion, Akademisk Forlag, 2017
Endvidere Rowan Williams’ introduktion til Johannesevangeliet – se evt. hans bidrag i Bauckham & Mosser (red.): The Gospel of John and Christian theology, Grand Rapids, 2008
Lone Vesterdal
