DDS 392 Himlene, Herre, fortælle din ære
DDS 404 Lover Herren! Han er nær
DDS 291 Du, som går ud fra den levende Gud
DDS 486 I dag på apostolisk vis
DDS 147 Der sad en fisker så tankefuld
100S 862 Gå i mørket med lyset
”Himlene, Herre” faldt vi over, fordi vi talte om gudstjenestens mystik. Guds storhed i himlen, gudshusets lys på jorden, og Gud, der kalder på mennesket for at oplyse det (sidste vers).
Efter læsningen om Esajas’ kaldelse synger vi kort og enkelt om Guds nærvær i sangen, bønnen og samværet om hans navn, ”Lover Herren! Han er nær”. Læsningens glødende profetlæber og salmens lovprisende barnetunger går godt sammen. ”O, store Gud, vi love dig” – det oldkirkelige Te Deum – er også et oplagt bud her. Kunne man synge de første otte vers efter Esajas-læsningen og de sidste to vers som udgangssalme? For at slå fast, at Guds herlighed er kommet for at blive og følge med ud.
”Du, som går ud fra den levende Gud” fortæller også om tunger: ”Tunger af ild, og dog prædiken mild/ giv dem, du salver og sender”. Det må være relevant at bede om på en søndag om kaldelse og sendelse.
Efter prædikenen har vi valgt en ordinationssalme. Det er trods alt alle, der er krøbet ud af dåben, der er kaldet til præster, siger Luther. Men vi kan også godt lide ilden i femte vers. At den bæres med fra Esajas-læsningen, gennem evangeliet og ud til menigheden, der herefter selv kan gå til alteret og modtage den. Mht. melodierne: Det bliver lidt for julet at synge salmen på ”Fra himlen højt kom budskab her”, synes vi. ”Gør døren høj” kan bruges, selvom der ikke henvises til den. Eller også ”Kom, sandheds Ånd! og vidne giv”.
Dagens evangeliesalme ”Der sad en fisker så tankefuld” skal selvfølgelig med. Dens tone er så opmuntrende, ligesom læsningerne, og godt understøttet af Carl Nielsens viseagtige melodi. Var det bedre at synge den lige efter prædikenen, så man er sikker på at få den sunget ud i ét, sammen? Så kan man bytte om på dem. I øvrigt synes vi bedst om de første seks vers af fisker-visen. De tre sidste vers virker mindre tydelige, og det forekommer os ikke længere så relevant at synge om Skt. Peders-gilderne.
Udgangssalmen handler meget apropos om at gå ud – som kaldet og sendt.
