Musikkens opgave denne søndag er sammen med storheden at bringe mystikken ind i gudstjenesten.
Præludium
1. Olivier Messiaen: “Les Yeux dans les roués”, Livre d’orgue, Éditions Musicales Alphonse Leduc. Olivier Messiaen har om nogen formået at skrive musik, der evner at tilføre mystik til gudstjenesterummet. Til brug i gudstjenesten er det en udfordring, at hans satser overskrider grænsen for, hvor længe præludiet skal vare på en almindelig søndag som denne. Satsen henter godt nok sin tekstinspiration fra Ezekiel, men storheden i musikken vejer i dette tilfælde tungere.
2. Jean Langlais: “Dialogue sur les mixtures”, Suite Breve, Éditions Musicales Alphonse Leduc. Jean Langlais’ egen tro sætter et direkte aftryk på hans musik, og meget af hans musik appellerer til religiøse følelser, som i en dansk folkekirkelig kontekst kan opfattes som værende mystisk og som ofte ligger os fjernt. Fjerde sats fra ’Suite Breve’ frembringer en majestætisk storhed, der – blandet med B-stykkets mystik – sætter et aftryk, der leder frem til Esajasteksten.
3. Dietrich Buxtehude: ”Te Deum Laudamus” BuxWV218, Neue Ausgabe sämtklicher Orgelwerke, Bärenreiter. Herfra kan man eksempelvis spille ”Pleni sunt coeli” (Himlen og jorden er fuld af din herlighed), der matcher den gammeltestamentlige læsning.
Postludium
Det er forsøgt valgt efter disse overvejelser: Set fra vores vinkel mødte vi op med frygt og blev overvældet af beskrivelsen af seraferne og det hellige rum, men som gudstjenesten skrider frem, og vi mødes af evangeliet, går vi derfra med mod på opgaven, og parate til som Esajas og Peter at sige: Send mig.
Vi har også mødt mysteriet. Kan mysteriet gå med os ud, og kan musikken gå med? Gennem gudstjenesten har vi fået en kraft at gå på, vi sendes ud – måske skal der først et lille skub til, hvilket fik Michael til at foreslå
1. J.S. Bach: ”Fantasi i G-dur” BWV 572, Orgelwerke IV, Edition Peters. Da fantasien varer 9-10 min. kan man overveje at spille den i en forkortet version.
2. J.S. Bach: ”Præludium og fuga i g-mol” BWV 558, Orgelwerke VIII, Edition Peters. Der er en vis tyngde i præludiet, der afspejler storheden og frygten, vi mødte i gudstjenestens begyndelsen, men fugaen sender os ud med sin lethed.
Korsatser
SATB og orgel
R. Vaughan Williams: ”Te Deum i G”, English Church Music bind 2, Oxford University Press. Kan anvendes som introitus i stedet for præludium.
Engelsk katedralmusik vil indlede denne søndags gudstjeneste med storhed og med Vaughan Williams’ ”Te Deum” også med en karskhed, der er med til at bringe mystikken ind i gudstjenesten. Den engelske tekst kan man eventuelt oversætte, så satsen synges på dansk eller den danske tekst kan udleveres til menigheden.
SATB og orgel/ SSA og orgel
Henrik Fibiger Nørfelt: Te Deu Laudamus (SATB, orgel), Egtved.
Te Deum trækker tråde helt tilbage til oldkirken og endda endnu længere tilbage. Oprindeligt er den en østerlandsk hymne, som har været almindelig kendt og brugt i mere end to tusinde år. Teksten er en lovprisning af Treenigheden. SATB-noden rummer orgelakkompagnementet til SSA-satsen.
Børnekor
Mysteriet kan italesættes ved efter prædikenen at synge Georg Riedel: Gud är mysterium, SA og klaver, Gehrman
SATB/S
Åshild Watne: ”Når du vil” vers 3, Lutherrosen – 17 salmer, Mixtur, 2016. Så vidt jeg ved er der endnu ikke udgivet korudgaver af denne salme, men spillesatsen fra melodisamlingen til de 17 salmer vil kunne anvendes som SATB-sats. Verset viderefører tanken om, at Gud sender os ud, når tid er. Som Esajas i den gammeltestamentlige læsning og som Peter i evangeliet. Satsen kan enten anbringes efter den gammeltestamentlige læsning eller efter prædikenen.
”Når du vil,
kalder du en profet,
som magter at tale
så sandheden lyser
og vi ser
du viser os veje
vi slet ikke kender.
Livet bliver nyt
– vi synger.”
SATB
Efter den gammeltestamentlige læsning kan synges Jakob Lorentzen: ”Hvem skal jeg sende”, Korvers til kirkeåret I, Wilhelm Hansen. Satsen indleder med at stille det for gudstjenesten centrale spørgsmål: ”Hvem vil gå bud for mig”, hvortil der svares: ”Send mig”. Englenes sang om Hærskarers Herre, der jf. det tværfaglige notat troner i det høje og indleder gudstjenesten med at lede tankerne hen på mystikken.
