Alle evangelieteksterne mellem påske og pinse har en cirklende bevægelse i sig, hvor fællesskabet mellem den treenige Gud og os bekræftes. I dagens tekster stadfæstes det, at i bønnen er vi forbundne med den treenige Gud: Jesus er forbundet med Gud, og vi er forbundet med Gud gennem Jesus og Helligånden. Denne cirklende bevægelse tager vi med som dagens tema, og den valgte musik har samme karakteristika. Det repetitive element i teksternes struktur paralleliseres nemt til den meditative orgelmusik. Som teksterne cirkler om de samme begreber, cirkler musikken om de samme musikalske motiver.
Om søndagene mellem påske og pinse
Vi har skrevet om søndagsgudstjenesterne mellem påske og pinse. Vi har haft et dobbeltperspektiv med hele vejen: både at dykke ned i hver enkelt søndags tekster, kollekter, salmer og musik, men også hele tiden at have øje for en mere overordnet sammenhæng imellem søndagene. Vi anser søndagene for at være en udklang af påsken, som ændrer sig undervejs og ender med at være en slags stilfærdig, mild og lyrisk forberedelsestid til pinsen – nærmest på linje med advent og faste som forberedelse til jul og påske. Der er en meditativ, inderlig tone i de mange læsninger fra Johannesevangeliet, som bliver stadig mere fremtrædende igennem de seks søndage. Jesus betoner gang på gang det ubrudte fællesskab mellem ham og Faderen, mellem os og ham, som Helligånden vil gøre levende for os. Denne cirklen og repetition giver teksterne og søndagene deres meditative tone, som vi gennem musikvalget har understreget.
