I lighed med 1. søndag efter påske, som også havde en meditativ side, anbefaler vi denne dag et meditativt interludium efter prædikenen. Sammen med de foreslåede præ- og postludier danner de en suite af tre satser fra samme meditative orgelværk.
Korstykkerne kan synges efter prædikenen, hvis man ikke ønsker interludium, men kan også synges andre steder i gudstjenesten, fx som introitus mellem præludium og indgangsbøn (Agnestig/Bach) eller exitus mellem udgangsbøn og postludium (Johansen/Brahms). Begge de mindre ting, Agnestigs lille sang og Bach-koralen, har introducerende karakter i forhold til dagens temaer ved at slå bøn og tro an som væsentlige komponenter i dagens tekster. De større ting, Jens Johansens bevægende ”Father of Heaven”, hvis tekst er fra et af Händels oratorier, og den smukt flydende sats fra Brahms-motetten, kan bruges både først og sidst.
Instrumentalt
Flemming Chr. Hansen af Ti Fadervor-meditationer for lille orgel (Mixtur FMX 01-016)
Præludium
nr. 1 “Vor Fader, du som er i himlene!”
Interludium
nr. 4 “Ske din vilje som i Himmelen således også på jorden”
Postludium
nr. 10 “Amen”
Vokalt
Kormusik for ligestemmigt kor
Jens Johansen “Father of Heaven”, Eversmiling Liberty (Egtved KB 378) - svær
C. B. Agnestig “Der vokser i Guds urtegård”, Cantorinus 2, Egtved FU42 - nem
Kormusik for blandet kor
Johannes Brahms 1. sats af “Schaffe in mir ein rein Herz” op. 29, nr. 2 (Breitkopf & Härtel) - svær (SATBB). Kan downloades på imslp.org.
J.S.Bach “Hvor der er tro på Gud” DDS 585, vers 1 og 3, melodi: “Fryd dig, du Kristi brud”, 18 Bachkoraler (Egtved MK1709) - nem (SATB)