Sammenhængen til forrige søndag
Ligesom forrige søndag hører vi et uddrag fra Jesu afskedstale til disciplene i Johannesevangeliet, og ligesom forrige søndag fremgår det, at det, Jesus har sagt til disciplene, gør dem sorgfulde. Forrige søndag tolkede Jesus disciplenes smerte som forløsningssmerte. Nu føjer han atter et argument til for sin bortgang. Argumentet fjerner ikke sorgen, men er stærkere end sorgen, og danner derfor baggrund for den glæde, som han nævner i læsningen til forrige søndag. Argumentet er, at med Jesu bortgang, kommer Helligånden til dem, og det er godt for dem. Helligåndens opgave er at videreføre Jesu gerning og overbevise verden om synd, retfærdighed og dom. Mogens Lindhardt peger i Ikonen med det evige liv - Homiletisk læsning af Johannesteksterne mellem påske og pinse på, at ordet 'overbevise’ er en “lidt for vattet” gengivelse af det græske udtryk. Ordet hører hjemme i en retssal, hvor beviset holdes frem til afsløring af sandheden (Anis, 1991, s 135). Der er altså en ny virkelighed, som Helligånden skal afsløre for disciplene, og denne afsløring er ikke blot en trøst for dem, men en bekræftelse på livet efter opstandelsen, fordi de gamle, kendte begreber synd, dom og retfærdighed får nyt indhold.
Disciplene kendte godt ordene synd, retfærdighed og dom, og det gør vi også. De fylder os hverken med velvære eller glæde. Hvordan er ordene trøst i sorgen? Hvis én siger til mig: “Nu skal jeg dig fortælle sandheden”, er det ikke ligefrem noget, der gør mig glad. Så følger oftest en vurdering og dom, som jeg ikke har spor lyst til at høre. Men Jesus kommer med en anderledes tolkning af de tunge ord. De får nyt indhold.
Synd betyder: ikke at tro på Jesus som Guds søn. Synd er dermed ikke de enkelte lovovertrædelser, som de kommer til udtryk i hverdagen, men en grundlæggende afvisning af Jesus som Guds søn. Gud hæfter sig ikke ved min utilstrækkelighed. Han hæfter sig ved min tillid til ham.
Retfærdighed betyder: at Jesus går tilbage til sin far. Dermed bekræfter Gud, at Jesus virkelig var og er Guds søn. Hvad, han sagde og gjorde, var sandt. Retfærdighed er altså ikke, hvad jeg har gjort eller ikke gjort, men hvad Jesus har gjort. Det er den overrumplende retfærdighed, der hedder syndernes forladelse. Retfærdigheden er i den forstand en uretfærdighed, nemlig den, at Jesus tog min uretfærdighed på sig.
Dom betyder: at denne verdens fyrste, det vil sige Satan, er dømt. Når det bliver klart, at Jesus er opstået fra døden, afsløres Satans afmagt og nederlag. Dommen er dermed ikke en skræmmende vurdering af mig, for dommen er allerede fældet påskemorgen.
Helligånden minder os om den nye virkelighed
Med Jesu bortgang blev noget taget fra disciplene, nemlig det daglige fællesskab med den herre, de havde fulgt. Men de mistede ikke kun noget. Der var også noget, de fik, nemlig nyt indhold af begreberne synd, retfærdighed og dom, og Helligåndens nærvær. Når synd, retfærdighed og dom har fået nyt indhold, får mit liv det også. Jeg skal ikke længere grue for og frygte, når nogen gerne vil “sige mig sandheden”. For sandheden er, at Jesu gerning og alt, hvad han har sagt, fortsat er virksom, levende og fornyende. Det er det, Talsmanden eller Helligånden sørger for at gøre nærværende for os. Jesus er hos Gud, men han har sendt os sin Helligånd. Når vi synger, beder og lytter, bliver Jesu ord levende i os. Denne verdens fyrste er dømt.
Litteratur
I de homiletiske refleksioner til søndagene mellem påske og pinse har jeg lænet mig op ad følgende værker:
Jeppesen, Knud: Det Gamle Testamente på gudstjenestens betingelser. Introduktion til de gammeltestamentlige tekster efter første tekstrække, Anis, 2004
Kierkegaard, Søren: Sygdommen til døden. Søren Kierkegaards Skrifter (SKS) bind 9, Gads Forlag, 1997-2012
Kjær Nielsen, Helge: Kommentar til Johannesevangeliet, Aarhus Universitetsforlag, 2007
Lindhardt, Mogens: Ikonen med det evige liv - homiletisk læsning af Johannesteksterne mellem påske og pinse. Anis, 1991
Nielsen, Kirsten: Det Gamle Testamente på prædikestolen - udvalgte prædikener, Præsteforeningen, 2014
Søltoft, Pia: Kierkegaards Kabinet - en nutidig introduktion, Akademisk Forlag, 2017
Endvidere Rowan Williams’ introduktion til Johannesevangeliet – se evt. hans bidrag i Bauckham & Mosser (red.): The Gospel of John and Christian theology, Grand Rapids, 2008
Lone Vesterdal
