DDS 36 Befal du dine veje
DDS 696 Kærlighed er lysets kilde
KSB 855 Jeg er så bange. Natten gror
DDS 143 Med den enbårnes herlighed
DDS 49 Ingen er så tryg i fare
100S 802 Når vinterstorme hærger
1. salme: "Befal du dine veje". I indgangssalmens 1. vers slås temaet til søndagen an: mennesket over for naturkræfterne.
2. salme: "Kærlighed er lysets kilde". Denne salme leder direkte op til epistelteksten og har henvisning til Romerbrevet 13,10.
3. salme: "Jeg er så bange. Natten gror". I et meget nutidigt sprog lægges der op til prædiketeksten, og salmen beskriver det lille menneske over for den natur, der kan virke tsunami-truende. Salmen kan forstås som en bøn, på hvilken der svares, både som disciplene, der beder ”Herre frels os” og som det enkelte menneske, der i gudstjenesten modtager syndernes forladelse som svar på sin bekymring (vers 3) for, om ulykker og sygdomme er selvforskyldte.
4. salme: "Med den enbårnes herlighed" indeholder helligtrekongerstidens tilsynekomsttema og gengiver dette i narrativ form afsluttende med en appel til mennesket om at ”sejle hver en sø, hvor farlig den så bryder”. Dette kan tolkes som et svar på bønnen i salmen før prædikenen: Mennesket får styrke til at leve, endog sammen med andre mennesker, selv om det er risikabelt: ”Derfor vi sejle tør hver sø…”.
5. salme: "Ingen er så tryg i fare". Motivet er det, at Gud er den, der – i modsætning til mennesket – kan styre naturens kræfter, og den der skærmer mennesket. Salmen kan synges under uddelingen.
6. salme: "Når vinterstorme hærger". I den afsluttende salme bliver temaer fra alle søndagens bibeltekster sammenknyttet, og i sidste vers lyder det guddommelige tilsagn, så der virkelig er noget at gå ud af kirken på. Det forskræmte menneske behøver ikke længere at være forskræmt, men kan være et menneske, Gud er med: "Når vinterstorme raser, og knækker mast og mod, så står jeg i orkanen og lyser for din fod".
