Bevægelsen i dagens højmesse er fra angst og oprørthed til ro og fortrøstning, hvilket afspejles i dagens valg af præ- og postludier.
Motet for børnekor
"Båden var så lille", nr. 44 i Salmer og kirkeviser, Haase, 1984 er en direkte genfortælling af dagens prædiketekst.
Motet for ligestemmigt kor
”Til Himlene rækker” DDS 31, særligt vers 2 og 4, hvor mennesket bjerges af den altid trofaste Gud. Jørgen Graven Nielsen, Antologi for lige stemmer. Niveau 3, hæfte 1, Folkeskolens Musiklærerforening, 2007
Motet for blandet kor
"Kom, vær hos mig, himmelske Fader" (DDS 677 v. 4-6), Merete Kuhlmann Korbog 2, Mixtur, 2011. Den ringe menneskelige tro, der brister som en boble, sættes i henvendelsen til Jesus op som modsætning til, at ”din har holdt stand til det sidste”. Hvor vi mister troen og modet, da får vi trøst af Gud. Gud tror på os.
Præludium
J. S. Bach: "Toccata i d- mol" BWV 565. Toccataen kan lede tankerne hen på det oprørte hav. Med sin lidt dystre indledning, clusterklangene og hurtigere løb kan illuderes regn og uvejr.
Postludium
J.S. Bach: "Jesu meine Freude" BWV 610, Orgelbüchlein. Roen er genfundet, havet har lagt sig. Musikken i Bachs koral udtrykker ro og fred med sin rolige og homofone harmonik. På dansk hedder salmen "Gud skal alting mage", så her kombineres det tekstlige og musikalske udtryk.
