Mennesket er en del af naturen, men naturen er ikke bare hyggelig. Den er farlig. Naturens kræfter gør mennesket lille, hvilket også er udtrykt i teksten fra Jobs Bog.
I evangelieteksten er mennesket alene overladt til den guddommelige magt, der lader naturens voldsomme kræfter falde til ro. Dette kan sætte mennesket i en uforpligtende situation, hvor enhver handling synes ligegyldig, da Vor Herre jo klarer ærterne.
Dette er imidlertid ikke tilfældet, når lyset kastes ind fra epistelteksten. Her angives menneskets muligheder for at leve i overensstemmelse med næstekærlighedsbuddet. Menneskets situation er således ikke kun et forhold til naturen, men derimod et forhold til medmennesket, som udtrykt i epistelteksten, og til Gud, som det understreges i evangeliet med ordene ”Herre frels os”. Dermed er menneskets forhold til Gud også et anliggende for henvendelse og bøn. Evangeliet forkynder, at der bliver svaret på bønnen.
4. søndag efter helligtrekonger
Homiletiske overvejelser 4. s. e. h3k
