DDS 739 Rind nu op i Jesu navn
DDS 337 Behold os, Herre, ved dit ord/
DDS 495 Midt i livet er vi stedt/
KSB 829 Midt i livet sat er vi
DDS 652 Vor Herre! til dig må jeg ty
DDS 412 Som vintergrene i afmagt rækker
DDS 36 Befal du dine veje/
KSB 1005b Han glemmer mig aldrig/
KSB 1002 Vi kommer til dit bord
DDS 674 Sov sødt, barnlille/ DDS 52 Du, Herre Krist
1. salme: ”Rind nu op i Jesu navn”. En opløftende, men absolut ikke letbenet morgensalme, hverken hvad angår tekst eller melodi. Udtrykker taknemmelighed og livsglæde på baggrund af en stærk bevidsthed om syndens og dødens magt. Melodien er deklamerende i sit udtryk, som vil den på én gang hylde lysets skaber og holde mørket på afstand.
2. salme: ”Behold os, Herre, ved dit ord” beder om, at det må ske som Jesus siger i slutningen af evangelieteksten: at vi må bevare Guds ord. Den førreformatoriske melodi passer både til teksten og til dagens grundstemning af nødvendigheden af at påkalde og blive i Guds ord, når onde magter vil fordreje sandheden.
I ”Midt i livet er vi stedt” og ”Midt i livet sat er vi”, der er en gendigtning af samme, findes et omkvæd, der er en lille musikalsk enhed i sig selv til forskel fra den oprindelige melodi til den store gamle processionssalme. Der er således mulighed for at synge sin nødstedthed ud med lidt andre ord og på en melodi, der ikke er helt så vanskelig som den gamle processionsmelodi, der ikke kan være sunget ind i ret mange menigheder, fordi salmen ikke anvendes ret mange gange i kirkeåret. På denne søndag er den dog med til at understrege den mangel på orientering, der kan indfinde sig, når man har været længe i det liminale eller i ørkenen. Hvor skal vi gå hen, så vi finder nåde? Hvad skal vi gøre af os selv?
3. salme: ”Vor Herre! til dig må jeg ty”. Den nødstedte erkender, at det eneste sted, der er trøst at finde, er hos Gud. Laubs melodi er enkel og smuk med en fin fastetone.
4. salme: ”Som vintergrene i afmagt rækker”. Vi trænger til forår, det er blevet lysere, men grenene står stadig nøgne og smertende af vækst, men med sommerhåb i behold. Lægger meget fint op til nadver i vers 5: ”Som brød og vin han/ sig selv os rækker/ hver nadverstund”. Melodien i cis-mol er lavmælt og vinterlig. En melodi, der virker ved at være underspillet og føre i én lang nedadgående bevægelse uden store spring.
5. salme: Under uddeling er ”Befal du dine veje” (gerne på Hasslers melodi, som har den mest fasteagtige tone) er et klassisk kendt forslag, der leder tankerne hen på stor alvor, idet musikken kendes fra Bachs Mattæuspassion. ”Han glemmer mig aldrig” er er et moderne, lidt skævt forslag, hvor Navarro-Alonsos kvintspringende melodi er kongenial med Grotrians tekst om ham, der åbner sin puls i et bæger. Som bortsendelsessalme er ”Vi kommer til dit bord” en enkel tekst, hvor også modtagelsen af ordet understreges i forbindelse med modtagelsen af nadveren og dermed af Kristus. En lille fin melodi.
6. salme: ”Sov sødt, barnlille” eller ”Du, Herre Krist”. Der er brug for noget trøsterigt, velkendt og bekendende at gå ud på, så det liminale opløses og lander for en stund, selvom vi stadig er i fastetiden. Begge salmer vil være mange, i hvert fald ældre kirkegængere, bekendte. ”Sov sødt, barnlille” kendes også af mange unge, da den blandt andet er på babysalmesangsrepertoiret.
