Ødelægge eller bevare – magi eller mystik?
Der er forskel på magi og mystik. Magi vil bemægtige sig nogen eller noget og potentielt ødelægge det. På den led kunne det, at Jesus får magt over den onde ånd, ligne den magi, der advares imod i læsningen fra Femte Mosebog, og som der også kunne være grund til at advare imod i forhold til visse nutidige alternative metoder, der fører mennesker bag lyset med tomme ord, som det hedder i dagens epistel.
Men der er noget andet på spil. Nemlig mystik. Mystik forstået som det at leve i en modtagelighed for Guds ord og ånd med henblik på forening. Dem, der anklager Jesus for at stå i ledtog med Beelzebul, kæmper mod det de tror, er magi, og har ikke blik for det mystiske, at Jesus som Kristus netop allerede lever i forening med Gud og vil, at det samme skal gøre sig gældende for os. Men hvordan kan det ske? Det kan ske, når mennesket vandrer i kærlighed, så hjertet bliver modtageligt for Guds ord.
For salig er den der hører Guds ord, bevarer det og bringer det videre og ikke lever i dæmonisk lukkethed om sig selv. Sådan lyder Jesu ord til den kvinde, der tillidsfuldt udbryder: ”Saligt er det moderliv, der bar dig, og de bryster du diede.” Ja, for her begynder Guds mystiske forening med mennesket.
I Begrebet Angest siger Kierkegaard, at et af dæmoniens karakteristika netop er indesluttethed, lukkethed om sig selv. Et andet er angsten for det gode, altså den holdning der hersker blandt tilhørerne, da de ser Jesus gøre noget, der er for godt til at være sandt. Guds ord er den nøgle, der kan få huse og hjerter til at slå døren på vid gab, så liv og ånd kan strømme ind og tø hjertet op. Løsnes det stramme tungebånd kan det lyde som kvinden, der får det sidste ord her i dag: Med ét forstår hun, hvem han er, ser, at Gud i Kristus har gjort sig lille, for at vores liv skal blive stort, og da kvinden åbner sin mund flyder den over i en lovsang, som Jesus svarer på: ”Salig er den, der hører Guds ord og bevarer det”.
Det er opgaven for kvinden, og det er opgaven for os. At høre Guds ord og bevare det. Men hvordan gør man så det? Ja, i hvert fald gør man det ikke ved at sætte det bag mundens lås og slå. Nej, Guds ord bevares ved, at man bruger det, giver det videre, lader det flyde og flyve. Guds ord inviterer andre mennesker indenfor. Skaber fællesskab. Driver den onde, stumme ånd ud og lader Gud komme til, lader livet gro og talen flyde om Jesus Kristus, som er den, der sejrer og fordeler byttet – dvs. livet fra Gud, der altid er et liv til deling. Guds ord bevares ved at blive delt.
