Vi har været igennem nogle overvejelser om, hvordan tonen af ventetid og fortrøstning skulle fortolkes musikalsk – både i salmer, kor- og instrumental musik. I modsætning til de to foregående søndage havde vi umiddelbart svært ved at finde den gennemgående tone eller stemning. Samtidig med at opstandelsens virkelighed fastholdes hos os, har dagen også en meditativ karakter, som udspringer af den ventetid, som Jesu fysiske fravær afstedkommer. Den tværfaglige samtale var vigtig, fordi vi med indspark fra hver vores faglighed nåede frem til en fælles beslutning vedrørende gudstjenestens karakter, som er den meditative ventetid, der har forventningens stille glæde.
Om søndagene mellem påske og pinse
Vi har skrevet om søndagsgudstjenesterne mellem påske og pinse. Vi har haft et dobbeltperspektiv med hele vejen: både at dykke ned i hver enkelt søndags tekster, kollekter, salmer og musik, men også hele tiden at have øje for en mere overordnet sammenhæng imellem søndagene. Vi anser søndagene for at være en udklang af påsken, som ændrer sig undervejs og ender med at være en slags stilfærdig, mild og lyrisk forberedelsestid til pinsen – nærmest på linje med advent og faste som forberedelse til jul og påske.
Der er en meditativ, inderlig tone i de mange læsninger fra Johannesevangeliet, som bliver stadig mere fremtrædende igennem de seks søndage. Jesus betoner gang på gang det ubrudte fællesskab mellem ham og Faderen, mellem os og ham, som Helligånden vil gøre levende for os. Denne cirklen og repetition giver teksterne og søndagene deres meditative tone, som vi gennem musikvalget har understreget.
