DDS 4 Giv mig, Gud, en salmetunge
DDS 613 Herre, du vandrer forsoningens vej
100S 888 Vi trækker streger og sætter skel
DDS 582 At tro er at komme
DDS 364 Al magt på jorden og i Himlen
100S 862 Gå i mørket med lyset
1. salme: ”Giv mig, Gud, en salmetunge” tegner et billede af den gammeltestamentlige Gud, hvis gerninger vi hører mere om i læsningen fra Femte Mosebog. Men salmens ord i vers 6 om fjenderne, der ”går til grunde” (med henvisning til Sl 92), får en replik i søndagens øvrige tekster om, hvem der er indenfor og udenfor. Således eksempelvis epistelteksten: ”Hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise”, og evangelieteksten om rigets børn, der kastes ud i mørket udenfor.
2. salme: ”Herre, du vandrer forsoningens vej”, da denne lægger sig tæt op ad dagens tema om at være udenfor og gå over grænser, når der eksempelvis i vers 3 står ”Lær os at gå over grænser!”, og at ”kundskab og sandhed og omsorg og ret må vi som søskende dele”, der lægger sig tæt op ad episteltekstens ord om forholdet til fjenden.
3. salme: ”Vi trækker streger og sætter skel” fra 100 salmer. Denne salme fortæller på en evangelisk underfundig måde om at være inden for og uden for de skel, vi som mennesker sætter mellem hinanden.
4. salme: I ”At tro er at komme” beskrives troen som den grænseløse tro, der frygtløst kaster sig ”ind på den frelse, som frit har os søgt” (vers 3). Derved bliver menneskets tro på vejen mødt af frelsen, der allerede har søgt og fundet mennesket. Frelsen kender således ingen grænser, men søger mennesket, dér hvor mennesket er. Troen kan ikke vejes og sættes ind i et indenfor- og udenfor-skema. I vers 2 beskrives Kristus netop som den, der ingen grænser kender: ”han afviser ingen”.
5. salme: Med ”Al magt på jorden og i Himlen” som nadversalme under uddelingen sættes det grænseløse missionsaspekt sammen med troen på Ham, der gav befalingen. Det grænseløse aspekt understreges med ord som: ”hver en tid og hvert et sted omsluttes af din kærlighed”.
6. salme: ”Gå i mørket med lyset” fra 100 salmer vælges som slutningssalme, da den understreger sendelsen ud i verden som en følge af troen: ”Gå med sultne og trætte. Gå – vær den anden nær”.
