Kirsten Jørgensens kollekt i Gudstjenestens Bønner I (Aros, 2012) indeholder flere elementer af disse temaer. I udtrykket ”Du inviterer enhver” findes evangeliets universalitet og missionsforpligtelsen, ligesom troen og dens uanede muligheder bliver udtrykt med ordene: ”så vores tro vokser sig større end vores frygt”.
I ordene om at tage parti for de små rummes endvidere den diakonale og fællesskabsdannende forpligtelse, der fjerner grænserne mellem dem, der er indenfor og dem, der er udenfor.
3. søndag efter helligtrekonger
Kollekt 3. s. e. h3k