Af kollekter synes vi, at den første af salmebogens (Veit Dietrich) står stærkt og godt. Kort og enkelt forbinder den måltidet og det evige liv og lader indbydelsen være for alle, i kraft af ordet. Vi fandt også Elof Westergaards kollekt fra Gudstjenestens Bønner I god. Som flere af de andre nyere kollekter nævner den også nadveren. Men vi synes, at det store festmåltid handler om mere end nadveren. Det er også holdning. En attitude over for mennesker og tilværelsen. Første prioritet får derfor den gamle kollekt. Den er lidt langsommere i sin tone, hviler ligesom i budskabets evige karakter. Den er måske også en anelse højere i det sproglige stilleje end de nyere kollekter. Men gør det noget?
Om at vælge kollekt
Hvad skal en indgangskollekt kunne? Den skal for det første have kraften til at løfte hele gudstjenesten og samle alle tilstedeværende i bevidstheden om, at nu er vi til gudstjeneste for at høre evangeliet og fejre dåb og nadver. Den må derfor også gerne fortælle, hvad gudstjenesten handler om, for eksempel ved at henvise mere eller mindre direkte til evangeliet. Sproget i en kollekt skal have nerve og egne sig til bøn på alles vegne. Hellere en kort kollekt, der er tæt og solid, end en lang, der er forklarende og udredende.
I gudstjenesteforberedelsen har vi valgt at finde kollekten til sidst, efter at have læst dagens tekster, fundet salmerne og gjort prædikenovervejelserne. Vi har brugt følgende samlinger:
Den danske salmebog, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2002
Tillæg til alterbogen, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 1993
Gudstjenestens bønner I, Aros Forlag, 2012
Indgangskollekter (Vartov-kollekterne), Poul Kristensens Forlag, 1993
