Dagen har fra gammel tid på grund af evangeliet om brylluppet i Kana været betragtet som ’ægteskabets søndag’. Det er imidlertid en forenkling at læse søndagens tekster som understøttelse af borgerlig moral, jf. kollekten i Evangelisk-kristelig Psalmebog fra 1798 ”Vi takke dig, at du haver givet os din Naade, og ladet os komme i den hellige Ægteskabs Stand, og dermed bevaret os fra Horerie og Skiørlevnet…” Bryllupstemaet i evangeliet kan derimod være med til at udfolde tanken om kærlighedens væsen, kærligheden mellem mennesker og kærligheden mellem Gud og mennesker; den kærlighed, der ifølge epistlen skal være oprigtig.
Vand er et andet tema, der leder tanken hen på dåben, ligesom vinen som tema leder tanken hen på nadveren. Dertil kommer, at overfloden, den rigelige mængde, er en del af den guddommelige tilsynekomst. Denne guddommelige tilsynekomst sker på ganske mange måder, i klippespaltens åbenbaring sammen med Moses, i den oprigtige kærlighed i epistelteksten, og i den overraskende handling i underet.
