For os var salmevalget meget oplagt til denne søndag med et spænd fra de mest kendte over mindre kendte til to nye salmer. Med den smukke Esajas-tekst og evangeliets stærke domstekst fandt vi hurtigt de salmer, vi gerne ville have netop 2. søndag i advent.
Denne søndag rummer både adventstidens forventning og formaningerne i domsteksten, der dog samtidig viser frem til forløsning. Det afspejles i det blandede salmevalg med både kendte adventssalmer og salmer om Kristi komme.
Vores udgangspunkt er, at der hver adventssøndag skal synges nogle af de mest kendte og elskede adventssalmer. I de små sogne er der ofte kun gudstjenester to adventssøndage i hver kirke, og det er de færreste kirkegængere, der kommer alle fire søndage, også i de store kirker. Samtidig skrives der mange gode nye salmer, som vi synes er vigtige at introducere til menigheden. Der bliver derfor meget lidt plads til salmer, som passer tekstmæssigt, men som man modsat adventssalmerne kan synge året rundt.
Netop til 2. søndag i advent er der salmer, som ikke hører til denne del af kirkeåret, men som vi synes passer godt til dagens temaer, nemlig DDS 276 og 274.
Vi talte om, hvad der bør veje tungest: menighedens glæde ved endnu engang at synge ”Vær velkommen, Herrens år” som markerer det nye kirkeår eller en ’helårssalme’, som i højere grad kan uddybe og klargøre dagens tekster. Vi blev enige om det sidste, selv om adventstiden er kort, og vi principielt synes, at tiden mere end temaet bør have førsteprioritet.
