Fortsæt til hovedindholdet
2. søndag i advent
Kollekt 2. s. advent

Kollekt

Holger Lissners kollekt A i Kollekter og bønne
(Eksistensen 2009/2019)
Vi er begge vant til fortrinsvis at læse og høre Veit Dietrichs kollekter. Alterbogens kollekter kan dog i dag virke uvedkommende, svære at forstå og måske nogle gange lidt antikverede, og de fungerer derfor ikke altid særlig godt som menighedens bøn. 
Vi er derfor blevet enige om at vælge nye bønner og har især valgt kollekter af Holger Lissner, som har en enkel tone uden at forenkle. De er nutidige og vedkommende. De fanger dagens temaer ind, uden at det bliver for konkret og begrænsende. Det gælder også til denne søndag, hvor Lissners kollekt mundret og nutidigt fanger både frygten og håbet ind med betoning af det sidste. Lissner nævner ikke dommen direkte i sin bøn, hvad der formodentlig også virker fremmedgørende på mange kirkegængere, og Jesus som dommer er givet sit nutidige udtryk i Johannes Johansens salme.