DDS 723 Naturen holder pinsefest
DDS 308 Helligånd, vor sorg du slukke
DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat!
DDS 294 Talsmand, som på jorderige
DDS 321 O kristelighed
DDS 42 I underværkers land, jeg bor
Her på 2. pinsedag dvæler vi en stund ved pinseunderet og synger salmer om nyskabelse og troens gave. ”Naturen holder pinsefest” tager udgangspunkt i naturens nyskabelse som et åbnende billede på Guds nyskabelse igennem Helligånden. Den ydre, naturens nyskabelse flettes her smukt sammen med den indre, troens nyskabelse.
Der er også fundet plads til flere af salmerne fra salmebogens afsnit ’Bøn til Helligånden’: ”Helligånd, vor sorg du slukke” og ”Kom, Gud Helligånd, kom brat”. Heri findes noget af trøsten og opmuntringen også fra dagens evangelietekst (Joh 3, 16-21). Fx i trøsten i, at Helligånden er som en himmelsk sjælesørger i andet vers af ”Kom, Gud Helligånd, kom brat” og opmuntringen i, at Kristus selv kæmper i og igennem den troende i andet vers af ”Helligånd, vor sorg du slukke”. Sammen med trøsten og opmuntringerne er det salmer, der begge afspejler en bøn om, at Gud Helligånd stadig må virke i den syngende, som han gjorde ved disciplene den første pinsedag.
Evangelieteksten rummer ved første øjekast ikke mange henvisninger til Helligånden, men her på andenhelligdagen dykker vi nærmere ned i Helligåndens gerning: Hvad er indholdet af Helligåndens gerning og åbenbaring? Hvilken sandhed er det, Helligånden skal åbenbare for os? Derfor er det helt på sin plads at blive i salmebogens afsnit om ’Helligånden’, fx med ”Talsmand, som på jorderige” som udfolder Helligåndens gerning gennem de forskellige titler Talsmand, Sjælesørger og Trøster. Og på denne dag kan man også gribe fat i en gammel klassiker som ”O kristelighed” som i fjerde vers understreger, hvordan troen ved Helligåndens mellemkomst slår bro over afgrunden mellem Gud og menneske.
Det er også på grund af Helligånden, at vi allerede her og nu med Ingemann kan synge om at bo i underværkers land. Det er ikke kun forbeholdt et fremtidigt Paradis
