Fortsæt til hovedindholdet
2. påskedag
Salmevalg 2. påskedag

Salmevalg

DDS 408 Nu ringer alle klokker mod sky

DDS 240 Dig være ære

DDS 249 Hvad er det at møde den opstandne mester

KSB 920 Opstandelsen er lige her

KSB 914 De første forårstegn i norden

DDS 241 Tag det sorte kors fra graven

2. påskedag har man som regel et par gode påskesalmer, som man ikke lige nåede påskedag. Det gælder også i dette tilfælde, hvor de to første salmer, ”Nu ringer alle klokker mod sky” og ”Dig være ære” lader påskedags fest klinge videre i ren lovsang. Ingemanns gudstjenestesalme, der gør hver søndag til en påskefejring fyldt med jubel og glæde, og ”Dig være ære”, der med Händels sejrshymne fra oratoriet Judas Maccabæus som melodi bliver en fanfare af lovprisning.

I ”Hvad er det at møde den opstandne mester” tager vi hul på tilsynekomsterne, og salmens tredje vers er en direkte beskrivelse af vejen til Emmaus, som netop er dagens evangelietekst. Derfor vil det være oplagt, at organisten fremhæver dette vers.

”Opstandelsen er lige her” giver os et bud på nogle nutidige, nære opstandelsesbilleder. Teksten findes også i 100 salmer, men vi peger på Kirkesangbogen på grund af melodien. Den er eftertænksom og således meget passende til dagen; tekstens bemærkelsesværdigt korte og gennemgående anden linie (Du står, Du er, Du går osv.) forlænges melodisk, og får således dén opmærksomhed, den kræver. Til gengæld er den også lidt vanskeligere at lære.

I forbindelse med nadveren forbindes påsken med det nordiske forår i Janne Marks ”De første forårstegn i norden”. Forårets under af blomster og krydderurter der spirer frem, bliver her et tegn på påskens under: at alt får liv igen, et tegn vi kan stole på og leve af. 
Til sidst vender vi tilbage til en af de helt store, klassiske påskesalmer, ”Tag det sorte kors fra graven”. Vi tillader os denne genganger fra påskedag, da vi mener, at salmen med denne placering står i et nyt lys. Som udgangssalme 2. påskedag får den et deklamatorisk præg, hvor især det femte vers kommer til at stå stærkt som de sidste ord ved gudstjenesten – en erklæring af påskens virkelighed der får sjælens fuglevinger til at vokse. 
 

Jazzhøjmesse
Som nævnt i det tværfaglige notat risikerer 2. påskedag meget let at blegne efter alle påskens markante helligdage med hvert deres tydelige præg. Derfor er det også en dag, hvor man kan overveje at eksperimentere med alternative gudstjenesteformer. Et bud her kunne være en jazzhøjmesse, hvor organisten holder en tiltrængt hviledag og overlader musik og salmeledsagelse til en jazzgruppe. Ønsker man at prøve kræfter med dette, kan man finde velegnede becifrede udgaver af dagens salmer. De er skrevet på en måde, som lægger sig op af jazzens tradition og nodesprog, og er derfor relativt nemme at spille for professionelle jazzmusikere.

Hent node med Jakob Lundbaks becifringer til salmemelodierne her.