DDS 131: Blåt vælded lys frem bag skyers skred
DDS 128: Søde Jesus, jule-fyrste
DDS 122: Den yndigste rose er fundet
KSB 894: Forunderligt at sige
DDS 124: Alle ting er underfulde
DDS 109: I denne søde juletid
DDS 131: ”Blåt vælded lys frem bag skyers skred” Som indledningssalme rækker salmen bagud til julenat og helt frem i vore gader. Den rummer både lidelsen og håbet og de enkelte vers munder ud i en sang om gudsrigets glæde, der er evigt tilstede. Melodiens rytmiske smidighed lægger sig fint om tekstens metrik.
DDS 128: ”Søde Jesus, jule-fyrste”. Salmen fortæller med stærke billeder historien om Stefanus, og dens advarsel om at bruge Gud og loven som skalkeskjul for vold peger frem mod evangelieteksten og prædikenen. Vi anbefaler at bruge melodien til ”Jesus, dine dybe vunder”. Det er et versemål (otte linjer med trokæisk versemål) som Kingo anvender til sine passionssalmer. Melodien er netop ikke en julemelodi, men musikalsk knyttes Stefanus’ vidnesbyrd om trofasthed mod sin tro dermed sammen med Jesu offer for os gennem hans korsfæstelse.
DDS 122: ”Den yndigste rose er fundet”. Der er mange lag i salmen. Salmen taler til både bødler (tidselgemytter) og til ofre (lad verden mig alting betage) for til sidst at vende tiltalen indad i os, der synger.
KSB 894: ”Forunderligt at sige”. Salmen lægger sig godt efter en prædiken om Guds og kirkens udsathed i verden. Carl Nielsens vidunderlige julemelodi fra 1914 er faktisk skrevet til Grundtvigs gendigtning af Brorsons ”Mit hjerte altid vanker” og har den oprindelige titel ’Forunderligt at sige’. I og med, at Brorsons salme i 2003 blev udvidet til ni vers, er det berettiget, at Grundtvigs kortere form også finder sin brugbare plads.
DDS 124: ”Alle ting er underfulde” som nadversalme. Salmen passer til dagens tema. Atter finder vi Kingo og hans trokæiske versemål, altså det samme som i ”Søde Jesus, jule-fyrste”. Men Christian Vestergaard Pedersens melodi fra 1985 er en fin, minimalistisk melodi, der letter og løfter det lidt tunge versemål. Tekstligt finder vi her den allegori i vers 3, som Brorson i DDS 125 anvender i vers 8 og (Grundtvig) har gendigtet i vers 2 (KSB 894).
DDS 109: ”I denne søde juletid”. Vi tillader os at slutte med en lidt længere salme end normalt. Salmen anlægger det store frelsesperspektiv og lader juleglæden indhegne julesorgen. Melodi (”Et lidet barn så lysteligt”) efter stedets tradition: Klugs melodi fra 1533 med rødder fra før reformationen har samme udspring som DDS 107 ”Glæden hun er født i dag” (Dies est laetitiæ). Den har lethed og en form for karskhed, med sine relativt mange tonegentagelser. C. Balles romantiske melodi fra 1855 har med sine spring og løb et romanceagtigt dansk og glædesfyldt præg.
