Musikken 2. juledag må gerne afspejle et mere indadvendt og reflekterende indhold, med henvisning til dagens alvorlige læsninger. Dog er teksterne så dramatiske, at det kan være en fordel stilfærdigt at fastholde julens glædelige budskab i musikken og altså bringe en trøst og julestabilitet ind i gudstjenesten. Endelig er der en ganske lavpraktisk grund til, at musikken denne dag ikke helt afspejler læsningernes indhold: Nemlig, at såkaldt almindelige mennesker kan have lyst til atter at gå i kirke, måske efter en vidunderlig juleaftensgudstjeneste? – og så er det sandelig ikke englesang i prædiken, de mødes af. Her kan musikken få en værdifuld, julefastholdende funktion.
Ofte er der leveret så mange større præstationer i forbindelse med julekoncerter før jul, juleaftensdag, samt 1. juledag, at der er en naturlig trang til at forenkle musikken på 2. juledag. Dette afspejles i de nedenstående forslag. Der er forslag til henholdsvis ligestemmigt kor (SA), blandet kor (SATB) og kirkesanger, og der skelnes imellem sværhedsgrad A (enkel) og sværhedsgrad B (avanceret).
Musikvalg til ligestemmigt kor
Læsningssvar (A+B)
”Gud gav sit allerbedste”, 100 salmer 825, vers 1. Fordi det korte, trelinjede vers har en velegnet form til netop et svar. Teksten slutter op om afslutningen af læsningen fra Jeremias (”jeg er med dig og redder dig, siger Herren”). Desuden er Bo Gunges melodi en god melodisk bue, men begynder med en synkope. Dette kan være vanskeligt i en fællessangssammenhæng, når der ”kun” er tre vers til at lære rytmen. Her er et kor, der har øvet, et oplagt ”instrument”.
Motet (A)
Lars Lilholt: ”Julenat i Betlehem”, Kirkesangbogen 897. Fordi der her er lejlighed til at teste nye bidrag til salmesangen. Lars Lilholt er en helt usædvanlig troubadour. Skønt teksten er fortællende og en del i datid, er der fine ”kroge” til 2. juledag (vers 3: ”Vi længes efter fred”), og der er også den tidsbue over dagen, vi overordnet har arbejdet med: Fra omkvædets ”verden blev ny for længe, længe siden” til vers 4: ”Jesus, elsk nu muren ned” og det fremtidige ”som en lille fugl, der pipper ved mit vindue i det første morgengry”. Melodien har de lilholtske, folkelige kvaliteter. Arranger selv for eksempel omkvædet flerstemmigt eller varier versene ad lib.
Motet (B)
”Lovet være du, Jesus Krist”. Den før-reformatoriske leisemelodi i arrangement af Merete Kuhlmann i Lutherrosen. Antologi for blandet kor, FUK 142, Forlaget Mixtur 2016. Fordel med akkompagnatør og korleder. Se under musikvalget til blandet kor.
Musikvalg til blandet kor
Læsningssvar (A)
”Gud gav sit allerbedste”, 100 salmer 825, vers 1. Se under musikvalget til ligestemmigt kor.
Læsningssvar (B)
Halleluja i juletiden af Johann Stobæus, Korsange til kirkeåret, Edition Egtved 1965. Fordi vi antager, at dette svar også blev sunget juledag. Man kan med fordel trække det samme svar hen over den liturgiske juls tjenester. Det står således i en slags kategori for sig, men dette lille enhedspræg på højtider kan i heldigt fald godt blive et udmærket liturgisk led.
Motet (A+B)
”Julebudet til dem, der bygge”. Findes i adskillige udmærkede udsættelser, fx af Søren Birch, Ti advents-og julesalmer, Wilhelm Hansen, 1992 eller Morten Topp, Lad det klinge. 8 gamle julesalmer, MS B 020, Edition Egtved, 1994. Fordi både melodi og tekst har en fin ”comfort zone” og en jævn og direkte digtning om jul/sorg/fortrøstning.
Motet (A+B)
”Lovet være du Jesus Krist”. Den før-reformatoriske leisemelodi i arrangement af Merete Kuhlmann i Lutherrosen. Antologi for blandet kor, FUK 142. Forlaget Mixtur, 2016. En stærk (og til dels allround) inkarnationstekst. Fordi leisemelodien er værd at understøtte, og Merete Kuhlman med sikker sans har skrevet en meget tilgængelig og alligevel varieret og interessant udsættelse. Martin Luthers tekst (DDS 108) har en mættet, men alligevel lyrisk digtning om fødsel, inkarnation, betydning.
Musikvalg til kirkesanger
J. S. Bach: ”Jeg kommer til din krybbe her”, Kirkesangbogen 895. Fordi Paul Gerhardts tekst fra 1653 har en fin afdæmpet og personlig refleksion. Desuden er det en lille cadeau til Harald Vilstrup, der hele sit liv arbejdede med salmer og oversættelser, og som på en vis måde er blevet grundigt barberet væk i nutidige sammenhænge, på grund af et til tider arkaiserende sprog.
Postludium
Dyk ned i de talrige orgelkoraler, der findes, fx Christian Præstholm ”Julebudet til dem, der bygge” (egen udgivelse), den vil i givet fald matche en motet rigtig fint. Det samme vil en orgelkoral over ”Gelobet seist du, Jesus Christ”/ ”Lovet være du, Jesus Krist”, fx fra J.S. Bach: Orgelbüchlein eller af Dietrich Buxtehude.
Vil man give lidt opmuntrende og kontrasterende udgangsspil, kan anbefales de franske Noëls med variationer fx af Louis-Claude d’Aquin eller Jean-François Dandrieu.
