DDS 498 Gud, efter dig jeg længes
DDS 289 Nu bede vi den Helligånd
KSB 827 Nu står jeg op
100S 860 Vi finder fred i kirken
KSB 980 Du evighedens gåde
DDS 414 Den mægtige finder vi ikke
I dag handler det om synd og nåde, hvilket "Gud, efter dig jeg længes" slår fast fra begyndelsen. Dermed lægges der op til den første læsning, der netop handler om skabelse og frelse, og samtidig peges der videre hen på epistellæsningen, hvor 'længslen' stilles, idet synden (der trænger os) afløses af det at blive ’det nye menneske’. Musikalsk stiller melodien et spørgsmål i tredje linje – ved en såkaldt ’åben slutning’ – og besvarer det i sjette linje.
"Nu bede vi den Helligånd". Synden splitter og bringer os både væk fra Gud og hinanden. Derfor har vi brug for at blive ét i Ånden, knyttet sammen af troen. Det bliver vi i kraft af Kristus, der har genåbnet vejen til Paradis, så tilgivelse og nye veje er muliggjort. Tekstligt er salmen bundet til dagens tekster på den måde, at ”sammenknytte os med troens bånd” relaterer til Paulus’ tale om at bruge sin hænder og ”Paradis oplukket” og ”elskende hverandre” peger på, hvordan der i evangelieteksten åbnes noget oppefra, der fordrer, at vi med Paulus’ ord kan give noget til den, der har brug for det. I en melodi som denne fra den sene renæssance er den melodiske balance meget væsentlig; at de enkelte linjer er harmonisk afrundede. I den afsluttende femte linje fører det melodiske forløb os hen til omkvædet ”Herre, hør vor bøn”.
"Nu står jeg op" peger hen på evangelieteksten, hvor en helbredt står op af sin sygeseng. Så selvom salmen er skrevet til en anden evangelietekst, vælger vi at bruge den her. Dertil kommer, at salmens enkle og ligefremme tone tekstligt og musikalsk skal gøre det erfaringsnært og ligetil: Det handler om dit og mit liv! Hvordan kan så blive udfoldet i prædikenen, der kommer kort derefter. Sengen er en båre, her er vi syge og kommer til kræfter, her helbreder Jesus, så vi kan gå fornyede ud i verden, ligesom vi gør hver eneste morgen.
"Vi finder fred i kirken" knytter i første vers an ved synd, nåde og frelse. Freden eller forløsningen sker i fællesskabet med Gud og næsten. I kirken finder vi fred med Gud, os selv og hinanden. Her bliver vi ’tanket op’ af Guds kærlighed og tilgivelse, så vi kan gå ud i livet med hinanden og ”tage kærligheden på ordet”. Sidste vers peger hen til nadveren.
Ligesom i første læsning beskrives Gud i "Du evighedens gåde" som skaber og forløser. Hans nåde gælder mig, og jeg kan med fortrøstning stole på, at han vil mig det godt og er fælles med mig. Akkurat som vi øvrigt også er fælles med Ham og hinanden omkring nadverbordet. Og dermed afrunder salmen også nadveren. Den svenske melodi vil være kendt til julesalmen "Mit hjerte altid vanker"
"Den mægtige finder vi ikke" er en lovsang til den Gud, der finder os på trods af vores syndige anlæg og fumlen rundt. Løgnen og det gamle menneske gøres til intet, frem træder sandheden og det nye menneske, og livet ligger foran. ”Stå op og gå!” – ud i dit liv og ud af kirken! Gode ord at afslutte en gudstjeneste på. Den tysk/svenske melodi bevirker for os at se en inderlig udgang på gudstjenesten, som kalder på eftertænksomhed og har sin egen charme med de mange seufzer (sukke-)figurer (nedadgående trinvise melodiske bevægelser).
