Arbejdsprocessen har taget udgangspunkt i, at vi sammen læste gudstjenestens tekster i rækkefølge: kollekter, lektie, epistel og evangelium. Heidi forklarer de teologiske tanker i gudstjenestens forløb, blandt andet det, at man normalt betoner Helligåndens motiv på anden salmes plads. Det har givet en dybere indsigt i en tekst, der ellers kan være svær at forstå. Jesper er særdeles god til at lægge mærke til særligt billedskabende udtryk, som inspirerer ham til at hente musik frem. Som teolog tænker Heidi fra starten meget ud fra prædikenens tema, men det er faktisk en fordel at vente lidt med det og dermed via Jespers idéer få trukket flere linjer mellem tekster og musik. Undervejs i læsningen får vi masser af associationer til salmer – salmerne fører os gennem gudstjenesten, så der både skabes et overblik og etableres indre sammenhænge mellem læsninger og salmetekster.
Vi overvejer åbningssalmen og finder det meget vigtigt, at menigheden motiveres til sang gennem en kendt melodi. Heidi ville være tilbøjelig til at sætte ”Lyksaligt det folk” efter prædikenen, men Jesper gør opmærksom på at ”Min mund og mit hjerte” melodisk (på Lindemans melodi) er af langt mere fyldig karakter rent harmonisk; derfor bør rækkefølgen være omvendt. Vi oplever det som en god gudstjeneste, når der er variation i salmernes udtryk. Salmemelodierne i denne afveksler mellem tidlige, enkle melodier ("Om alle mine lemmer" og "Lyksaligt det folk") og så de mere kropslige, romantiske melodier ("Talsmand som på jorderige" og "Min mund og mit hjerte").
