Tema: Tilhørsforhold til Gud / identitet
Vi taler om, at både syndefaldsberetningen og fristelsen i ørkenen er fortællinger, der refereres til utallige gange i kunst og film. Vi ser på Tom Kristensens ”Begik du livet” (Kirkesangbogen nr. 825, Højskolesangbogen nr. 110 (19. udgave), hvor det hedder, at vi fik livet i kraft af et syndefald. I hvert fald livet som vi kender det i den faldne verden, hvor vi nok kender forskel på godt og ondt, men ikke har evnen til kun at gøre det gode og undlade at gøre det onde.
Eva befinder sig i en frodig have og burde være mæt og tilfreds, men hun er lækkersulten, keder sig, er sulten efter indsigt og samtidig ubevidst om sit tilhørsforhold til Gud.
Jesus befinder sig i den golde ørken, men er hverken lækkersulten eller skrupsulten. Han er nødlidende. Det forsøger Satan at udnytte, men uden held, fordi Jesus er sig sin identitet og sit tilhørsforhold til Gud bevidst og ikke rokkes, selv om han fristes på både krop, identitet og ambition.
Vi taler om og arbejder i spændingsfeltet mellem et nutidigt musikalsk udtryk og et mere klassisk orienteret. I forhold til musikvalg er vi enige om, at fastetiden har sin særlige tone, som vi gerne vil fastholde.
Det tilbageholdende, lavmælte udtryk rummer i sig den grobund for vækst, der leder frem til påske. Som frøet, der gror i mørke og stilhed. Fastetiden er den tid, hvor man kan spille noget af den smukke melankolske musik, som man ellers brænder inde med.
