Vi har talt om, at salmerne naturligvis skal tolke dagens tekster, men at det også er væsentligt, at melodierne overordnet har en karakter, som formidler glæden og lyset i tiden efter påske. Derfor valgte vi nogle salmer fra, fordi melodiernes tone ikke føltes passende. Vi har overvejet, hvordan tvivlen kunne få plads ved siden af glæden, og vi har i den forbindelse valgt et interludium af meditativ karakter, som kan spilles efter prædikenen, som kontrast til den efterfølgende salme.
Om søndagene mellem påske og pinse
Vi har skrevet om søndagsgudstjenesterne mellem påske og pinse. Vi har haft et dobbeltperspektiv med hele vejen: både at dykke ned i hver enkelt søndags tekster, kollekter, salmer og musik, men også hele tiden at have øje for en mere overordnet sammenhæng imellem søndagene. Vi anser søndagene for at være en udklang af påsken, som ændrer sig undervejs og ender med at være en slags stilfærdig, mild og lyrisk forberedelsestid til pinsen – nærmest på linje med advent og faste som forberedelse til jul og påske.
Der er en meditativ, inderlig tone i de mange læsninger fra Johannes-evangeliet, som bliver stadig mere fremtrædende igennem de seks søndage. Jesus betoner gang på gang det ubrudte fællesskab mellem ham og Faderen, mellem os og ham, som Helligånden vil gøre levende for os.
Denne cirklen og repetition giver teksterne og søndagene deres meditative tone, som vi gennem musikvalget har understreget.
