Uddannet organist og kantor med en kandidatgrad fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1990 med efterfølgende pædagogikum. Siden da ansat som organist i folkekirken senest i Sankt Katharina Kirke, Store Heddinge.
Som organist har fokus særligt været på liturgi, gudstjeneste og salmesang. Beskæftigelse med kor og korledelse både i og uden for folkekirkeligt regi. Har uddannelse i babysalmesang, en klokkenistuddannelse og tillige som klassisk balletpædagog.
Igennem årene fagligt engageret i mange sammenhænge bl.a. som bestyrelsesmedlem i DOKS 1996-2016, heraf formand i perioden 2006-2016, og medlem af Folkekirkens Ungdomskors bestyrelse 2016-2019 bl.a. som næstformand.
Mette Marie Trankjær
Cand.theol. fra Københavns Universitet 1997.
Siden 1998 ansat i Horbelev og Falkerslev sogne på Falster. Har i flere sammenhænge bidraget til samlinger af prædikenvejledninger og lejlighedstaler.
Har i mange år været tilknyttet Sjællands Kirkemusikskole som underviser i gudstjenestepraksis og har der gennemført basisuddannelse som kirkesanger.
Fungerer som liturgisk vejleder i Lolland-Falsters Stift ikke mindst med henblik på modtagelse af nye kolleger, der nu i højere grad efteruddannes decentralt.