DDS 557 Her vil ties/ KSB 908 Hvor dagen dog er lille
Når jorden begynder at råbe (Lysets utålmodighed)/
DDS 366 Nogen må våge i verdens nat/
DDS 598 O Gud, du ved og kender
DDS 720 Som året går
DDS 412 Som vintergrene/ KSB 907 Utroligheds frø
DDS 319 Vidunderligst af alt på jord
100S 848 Igen berørt/ DDS 476 Kornet, som dør i jorden
DDS 156 Guds rige lignes ved et frø
"Her vil ties" er som vårvintersalme oplagt til årstiden og dagens tema, som også drejer sig om at vente på vækst, der nødvendigvis må begynde i mørket. Vi vælger her Berggrens romantiske melodi, som har en hvilende blød tone, der understøtter både tekst og tema. Laubs melodi er mere karsk og fremadskridende og mindre kendt. Vi vil nødig indlede med en melodiskuffelse.
"Hvor dagen dog er lille" er til gengæld en salme, hvor både tekst og melodi er nyere og ukendt, hvilket altid er lidt vovet som begyndelsessalme. Argumentet for at gøre forsøget er salmens vinterlige karakter, dens længsel mod lys og dens bøn om, at Gud griber ind i vores mørke. Christian Præstholms viseagtige mol-melodi understøtter fint teksten.
"Når jorden begynder at råbe" giver stemme til vekselvirkning mellem mørke og lys; til mennesket, der utålmodigt og usikkert famler sig frem i mørke for til sidst at erkende, at Gud giver vækst også dér i mørket, hvor man bare må vente på lys. Melodien er skrevet til denne salmetekst og understøtter dens karakter.
Hvis man vil holde sig inden for salmebogen og stadig vælge noget nyere, er "Nogen må våge i verdens nat" en mulighed. Ønsker man noget helt traditionelt, foreslår vi "O Gud, du ved og kender".
"Som året går" er en vintersalme, der handler om den stille vækst fra mørke mod lys. Den, der kræver tålmodighed og indgyder mod til ikke at lade det mørkerædde i os skynde på væksten. Vi vælger Peter Møllers melodi, der er mest umiddelbart sangbar. Den er roligere end Per Nørgaards, som også har en fin vinterlig tone, men er mere springende og desperat i sit udtryk.
Med "Som vintergrene" bliver vi i vintertemaet med en salme, der viser en latent vinterfrugtbarhed, som sagtmodigt venter. Samtidig lægges der op til nadver, og vi får et specifikt kristologisk gudsbillede, der også fremkalder os som dem, Gud skal bruge. Walter Bjerborgs melodi smyger sig smukt om vintergrenene.
Alternativt kan man, hvis man vil fortsætte i Sarvig-sporet, vælge "Utroligheds frø", som understreger, hvordan Gud i det skjulte er ophav til al menneskelig vækst, og at vækst også altid gør ondt. Sardemanns melodi er strømmende og understreger bevægelsen gennem vinter ved at slutte tomt, åbent og håbefuldt. Lassens melodi er umiddelbart som helhed mørkere i udtrykket og lægger sig under alle omstændigheder mørkt til hvile, måske vil nogle finde Lassens melodi mere velegnet til fællessang. Peter Møllers melodi (Salmemelodier, Mixtur, 2019) er også en mulighed, det må overvejes individuelt.
"Vidunderligst af alt på jord", nadversalmen, er en traditionel salme, der med sit tema om Gudsrigets vækst i det skjulte understøtter dagens tema. Vi vælger Barnekows melodi for at holde os til den lidt blødere tone frem for Laubs mere nøgterne melodi. Sidstnævnte kan vælges, hvis man vil videreføre den vinterlige tone fra de forudgående salmer.
Som bortsendelsessalme er "Kornet, som dør i jorden" oplagt til dagens tema. Kornet må dø i jordens mørke for at give vækst, som vi må døbes til Kristus for at kunne opstå med ham. Nadveren er pant på dåben, som vi har tilfælles også med dem, der er gået forud for os og tager del i den evige lovsang, der stiger fra nat og død. Det er implicit at Gud i Kristus forvandler selv dødens mørke til et væksthus for evigt liv.
"Guds rige lignes ved et frø". Evangeliesalmen ligger her til slut og opsummerer dagens tema. Vi foreslår, at salmen synges på "Spænd over os dit himmelsejl". Som til septuagesima foreslår vi altså lidt utraditionelt en ny melodi til en gammel tekst for at genhøre salmen på en anderledes måde. Nok er det kontroversielt – men prøv det!
