Skærtorsdag er der en grundlæggende forskel mellem første og anden tekstrække. Første tekstrække indeholder de tekster, vi umiddelbart forbinder med skærtorsdag: en beskrivelse af den jødiske påskefejring og en beskrivelse af, hvad der skete mellem Jesus og disciplene under deres påskefest. Det er tekster, der bringer os helt tæt på begivenheden og kalder os ind i påskedramaet.
Anderledes er det med anden tekstrække. Scenen er stadig sat til den sidste aften i Jesu liv, men teksterne peger ud over selve den konkrete begivenhed. De sætter den ind i en større kontekst. De tolker nadverens betydning og afslører den højere mening med hele Jesu liv.
Vi har i gudstjenesteforslaget valgt at honorere dette ’meta-spor’. Hvis man hellere vil holde sig til selve skærtorsdagsdramaet, kan man gå til første tekstrække for inspiration.
Om samarbejdet og processen
Vores samarbejde har taget udgangspunkt i en fælles forholden sig til den givne helligdags egen karakter og de tilknyttede bibeltekster. Vi har læst teksterne højt og brugt tid på at finde et tema – en stemning – en udvikling, der kunne binde musik og ord sammen gennem hele gudstjenesten. Gudstjenestens flow, sammenhæng og indbyggede poesi er emner, som både har relevans for teolog og kirkemusiker. Vores erfaring er, at vores to fagligheder således særligt har kunnet mødes i det æstetiske felt.
Ud fra dette er vi begyndt at kigge på salmer. Det har været vigtigt i vores endelige valg af salmer, at det musikalske udtryk og det tekstlige indhold såvel som placeringen i gudstjenesten har givet et forløb, der understøttede den valgte tematik.
Forslag til musik og den homiletiske refleksion har vi hver især lavet udkast til ud fra vores respektive faglige kompetencer, men gennemarbejdet sammen, så der er kommet en helhed ud af hele bidraget.
Det har været meget berigende på denne måde at tage livtag med hele gudstjenesten på tværs af de to faggrupper. Vi har gensidigt kunnet inspirere hinanden og er kommet dybere ned og bredere ud, end vi kunne have gjort på egen hånd.
