Palmesøndag er de store modsætningers dag. Som man kan læse i den homiletiske refleksion, rummer dagen på den ene side Hosianna og på den anden side visheden om passionshistorien, der venter forude.
Vi ved, at mange kirker har æselbesøg og familiegudstjeneste palmesøndag. Dette har vi forsøgt at tage højde for i gudstjenesteforslaget til første tekstrække, hvor man vil finde en festlig gudstjeneste – som sagtens vil kunne give inspiration også til familiegudstjenester. Her under anden tekstrække kommer vi med anbefalinger til en gudstjeneste, der i højere grad bærer præg af bevidstheden om den forestående passionsberetning.
DDS 721 Frydeligt med jubelkor
DDS 80 Tak og ære være Gud
KSB 916 Hvilken morgen, grønne grene
DDS 613 Herre, du vandrer forsoningens vej
DDS 57 Herre, fordi du
DDS 192 Hil dig, Frelser og Forsoner
Med "Frydeligt med jubelkor" introducerer vi årets første forårssalme. Her er der endnu ikke tale om det store forårsbrus, som vi kender fra fx "Det dufter lysegrønt af græs", men et forsigtigt spirende forår, som er på vej: "Frostens tid er omme!" På samme måde er melodien heller ikke på nogen måde svulmende. Den er underspillet, men dog håbefuld.
"Tak og ære være Gud" svarer med tak på den gammeltestamentlige profeti om indtoget. Samtidig rækker den frem mod Filipperbrevshymnen, som skal læses bagefter, og udtrykker en sagte glæde over Jesu indtog i vore hjerter. Mange er mest vant til denne salme som en festlig udgangssalme, fremført med ledsagesatser i orglet og overstemmer i koret. Men på denne plads lægger vi op til en mere afmålt karakter i håbet om, at teksten kan ses i et andet lys.
Med tredje salme, "Hvilken morgen, grønne grene", folder vi den velkendte palmesøndags-beretning ud. Indtoget i Jerusalem læses palmesøndag efter første, men ikke nødvendigvis efter anden tekstrække. Derfor er der måske så meget desto bedre grund til at udfolde beretningen i salmesangen. Lisbeth Smedegaard Andersens poetiske udlægning rummer foråret og en hyldest til den æselridende konge, men i udpræget grad også ildevarslende billeder af rovfugle og mørke. Kirkesangbogens foreslåede melodi er rigtig fin, men tekstens dystre undertoner kommer efter vores mening endnu bedre frem i Erling Lindgrens melodi, som findes på salmer.dk. Salmen fungerer dels som et svar på den gammeltestamentlige profeti om indtoget, dels leder den med sin ildevarslende karakter videre til evangelieteksten, hvor fokus rettes væk fra det festlige indtog og frem mod den kommende uges begivenheder.
Efter prædikenen når vi til "Herre, du vandrer forsoningens vej". Den er ikke direkte baseret på dagens tekst, men maler et billede, der passer godt, af Kristus, der vandrer og viser os vejen. Salmen udtrykker en nærhed, så vi kan se Jesu vej, passionens vej for os. Melodien understøtter med sin indadvendte, let monotone stil. På et lidt dybere plan svarer salmen på spørgsmålet, som vi både i dag og skærtorsdag beskæftiger os med: Hvilken konge er Kristus? I salmen her er svaret: forsoningens Herre, frihedens Herre, Himmelens Herre.
"Herre, fordi du" er skrevet direkte over epistelteksten. Det mest oplagte ville derfor være at placere den som mellem læsningerne eller før prædikenen. Men salmen beskæftiger sig også med hele passionshistorien. Derfor har vi valgt at lade den præsentere her under nadveren, hvor den typisk primært vil blive sunget af kor eller sanger. Skærtorsdag vil man finde den gentaget på en central placering. På den måde kender menigheden den bedre til den tid.
"Hil dig, Frelser og Forsoner" behøver næppe mange ord. Salmen udtrykker passionen, men med et håb, der sender os opløftede og betryggede hjem – trods bevidstheden om de forestående passionsbegivenheder.
