Påskedag er som bekendt dagen, hvor man som salmevælger kan svælge i sine favoritter. Og det skal man endelig gøre. Men ser man på vores salmevalg til første tekstrække, vil man kunne iagttage en slagside hen imod de romantiske melodier. Komponister som Henrik Rung, Emil Hartmann og til dels Carl Nielsen lægger et følelsesbetonet præg ind over påskegudstjenesten.
Derfor vil vi med dette forslag give et bud på en gudstjeneste med et mere klassisk, stringent udtryk. Dette vil kunne ses både i salmetekster og -melodier – og i øvrigt også i musikvalgene.
Vi er ikke selv ude på at vælge side i diskussionen mellem romantikere og laubianere, men blot henlede opmærksomheden på, hvordan musikalske udtryk kan farve gudstjenesten forskelligt. Ofte vil det være frugtbart at efterstræbe en blanding af de to.
DDS 223 Herren af søvne opvågned, opsprang
DDS 218 Krist stod op af døde/ DDS 219 Lov og tak for påskens offer!
DDS 222 Opstanden er den Herre Krist
DDS 230 Påskemorgen slukker sorgen
100S 830/KSB 915 Et kors af påskeliljer
DDS 233 Jesus lever, graven brast
"Herren af søvne opvågned, opsprang" er oprindeligt en græsk-ortodoks tekst, som siden er gendigtet af Grundtvig. Hvor hovedparten af den vestlige teologi og salmedigtning beskæftiger sig med de efterladtes møde med den tomme grav og siden med den opstandne Kristus, foregår en del af denne salme helt bogstaveligt i dødsriget. Her beskæftiger man sig ikke med, hvordan et individ føler opstandelsen, men konstaterer helt nøgternt: Kristus er opstanden. Laubs melodi understreger netop denne nøgternhed, samtidig med at den er jublende festlig.
Stort set det samme kan siges om "Opstanden er den Herre Krist". Den foregår dog ikke ligefrem i dødsriget, men den har samme ligefremme italesættelse af opstandelsen: "Som han opstod, skal vi opstå, og fare til ham i det blå, halleluja!" Også her er en enkel og festlig melodi med til at underbygge tekstens karakter.
Derimellem er "Krist stod op af døde" et klassisk valg på denne plads, der næppe behøver megen introduktion. Vil man tage den klassiske, gregoriansk-inspirerede stemning et skridt længere, kan man medtage vekselsangen i "Lov og tak for påskens offer!" Hvis det skal fungere, kræver det kirkekor og en forventning om, at der er et betydeligt antal sikre salmesangere i menigheden.
Grundtvig er én af meget få salmedigtere, som blev omfavnet af både romantiske og laubianske komponister. Ingen tvivl om, at han som 1800-tals-digter havde romantiske træk i sin salmekunst. Men det ville være en forsimpling blot at kalde Grundtvig for en romantisk digter, og "Påskemorgen slukker sorgen" er et tydeligt eksempel herpå. Her fremstår Grundtvig som en præcis teolog, nok med storslået billedsprog, men helt uden sentimentalitet. Det er næppe en tilfældighed, at netop Laub med succes kastede sig over denne tekst, mens romantikerne i højere grad valgte andre dele af Grundtvigs påskedigtning som fx "Som forårssolen morgenrød" og "Tag det sorte kors fra graven".
Grundtvig har altså igennem tiden været genstand for en sand musikalsk krig. Forskellige komponister har kastet vidt forskelligt lys over hans salmedigtning, tydeligst selvfølgelig i den evige diskussion om "Hil dig, Frelser og Forsoner". Laub eller Hoffmann?
Vi vil tillade os den frihed at drage en parallel til nutidens Simon Grotrian. Uden sammenligning i øvrigt kan man måske se mangfoldigheden af vidt forskellige melodier til Grotrians tekster som et tegn på, at bredden og dybden i hans digtning taler til komponister med vidt forskellig musikalsk observans. Dagens nadversalme, "Et kors af påskeliljer", er et godt eksempel: Matti Borg har en melodi, som findes i Kirkesangbogen, og som har tydelige rødder i romantikken. I 100 salmer er melodien skrevet af Mikkel Andreassen og har tydeligt gregorianske træk – men med et moderne præg.
Grotrians metaforik er så rig og billedskabende ("Det gule blomsterhjerte har sin rod i vores døbekar") at det i høj grad kan udfoldes gennem en melodi som Borgs. Men samtidig fortsætter Grotrian så abstrakt, usentimentalt og overraskende ("der stiger i sin kirkeskal, lad aldrig glæden gå på halv"), at det kalder på helt andre og mere modsatrettede toner. Vi foreslår derfor Mikkel Andreassens melodi til denne gudstjeneste, mens man i vores forslag til første tekstrække kan have gode argumenter for Matti Borgs.
Med udgangssalmen "Jesus lever, graven brast" forlader vi både Grundtvig og Laub, men vi fastholder en før-romantisk melodi og en tekst, der uden at dvæle unødigt sammenfatter opstandelsen i to korte vers. Desuden får vi her brudt den grundtvigske dominans.
Man kan naturligvis overveje, om det er klogt at have fire Grundtvig-salmer i én højmesse. Dog er kun "Påskemorgen slukker sorgen" helt hans egen. De tre andre kommer vidt omkring: "Herren af søvne opvågned, opsprang" fra græsk, "Krist stod op af døde" fra tysk og middelalderen og "Opstanden er den Herre Krist" fra latin og senmiddelalderen. Det er måske meget passende netop til en påskegudstjeneste, hvis indhold binder hele den kristne kirke sammen både geografisk og historisk. Så må man tage med, at Grundtvigs sprogbrug klinger så stærkt igennem.
