Fortsæt til hovedindholdet
Påskedag
Homiletiske overvejelser påskedag

Homiletiske overvejelser

I vores lutherske tradition hilser vi hinanden i påskedagene med et: Glædelig påske! I den ortodokse tradition hilser man hinanden hver dag indtil Kristi himmelfart med et: Kristus er opstanden! Ja han er sandelig opstanden! Det giver en forskellig tone til påskefejringen. Glædelig påske! er et specifikt ønske om, at den anden må opleve påskens glæde, mens Kristus er opstanden! er en proklamation af påskens mysterium.

Den individuelle påsketro fylder meget i vores kultur og kirke, og det gør den både til opbyggelse og til anfægtelse. Til opbyggelse, når vi mærker påskeglæden, oplever den opstandnes nærvær og føler trøst og håb i forhold til vores egen dødelighed. Til anfægtelse, når vi udfordres af spørgsmålet om, hvordan opstandelsen skal forklares. Hvad skete der konkret? Hvad vil opstandelse sige? Hvordan kan vi tro på det? Diskussionen blandt teologer og præster de senere år, om hvorvidt Kristi opstandelse var fysisk eller symbolsk eller noget helt tredje, understreger denne problematik. Påsketroen kan være svær at forholde sig til, ikke kun for menigheden og for den almindelige dansker, men også for præsterne.

Derfor kan det være befriende at overgive sig til mysteriet uden at ville forklare det. Det kan være forløsende sammen med de ortodokse at udbryde: Kristus er opstanden! uden at forlange at forstå det eller mærke det – at tage fortællingen om den opstandne Jesus til sig uden at diskutere den. ”Nu har jeg sagt jer det,” siger englen ved den tomme grav med Mattæus’ ord. Sådan er det, om du fatter det eller ej.

Og du vil aldrig kunne fatte det, siger Første Petersbrev. Her på jorden unddrager mysteriet sig vores syn, erkendelse og følelser. Den forklarede glæde ligger gemt til os i det hinsides.

Når vi derfor alligevel ikke kan fatte det, så kan vi lige så godt tage påskefortællingen på ordet og holde påskefest med alt, hvad den kan trække af lovsang og fryderåb. Så kan vi give os hen til den uforklarede glæde uden at kræve af os selv eller af andre at kunne argumentere for det realistiske i en opstandelse. Mange – også granvoksne mennesker – lader sig rive med af store, episke fortællinger som Harry Potter, Ringenes Herre, Star Wars og Game of Thrones og tøver ikke med at gå ind i deres eventyrlige universer. På samme måde skal vi – uden sammenligning i øvrigt – turde at træde ind i den tomme grav og med jubel forkynde det utrolige og det umulige: Kristus er opstanden! Ja, han er sandelig opstanden!