Vi har til midfaste forsøgt at rette opmærksomheden mod anden tekstrækkes særegne karakter, som en slags uddybning til første tekstrække. Hvor første. tekstrække har fortællingen om bespisningsunderet som omdrejningspunkt, så har anden tekstrække tolkningen af underet som sit fokus.
Desuden har vi set på midfaste søndags placering som den sidste regulære fastesøndag og dermed som en kulmination på fasten, velvidende at der stadig er næsten tre uger til påske. Det giver midfaste søndag en anden karakter end de forrige fastesøndage, den er ikke så tynget af fasteproblematikker, men derimod præget af den afklaring, som en faste ofte fører frem til: en indsigt i hvad vi dybest set længes efter – hvad der kan opfylde den længsel: Det levende brød – og hvad der ikke kan, og som vi derfor i en vid udstrækning kan undvære: Det daglige brød.
Denne tilgang til midfaste søndag efter anden tekstrække har formet vores gudstjenesteforslag. Hvis man foretrækker en tilgang med større fokus på bespisningsunderet, kan man se vores gudstjenesteforslag til midfaste søndag under første tekstrække.
Om samarbejdet og processen
Vores samarbejde har taget udgangspunkt i en fælles forholden sig til den givne helligdags egen karakter og de tilknyttede bibeltekster. Vi har læst teksterne højt og brugt tid på at finde et tema – en stemning – en udvikling, der kunne binde musik og ord sammen gennem hele gudstjenesten. Gudstjenestens flow, sammenhæng og indbyggede poesi er emner, som både har relevans for teolog og kirkemusiker. Vores erfaring er, at vores to fagligheder således særligt har kunnet mødes i det æstetiske felt.
Ud fra dette er vi begyndt at kigge på salmer. Det har været vigtigt i vores endelige valg af salmer, at det musikalske udtryk og det tekstlige indhold såvel som placeringen i gudstjenesten har givet et forløb, der understøttede den valgte tematik.
Forslag til musik og den homiletiske refleksion har vi hver især lavet udkast til ud fra vores respektive faglige kompetencer, men gennemarbejdet sammen, så der er kommet en helhed ud af hele bidraget.
Det har været meget berigende på denne måde at tage livtag med hele gudstjenesten på tværs af de to faggrupper. Vi har gensidigt kunnet inspirere hinanden og er kommet dybere ned og bredere ud, end vi kunne have gjort på egen hånd.
