DDS 130 Fredløs er freden
KSB 943 Lyset springer pluds’lig ud/ DDS 656 Ængstede hjerte, op af din smerte
DDS 134 Vor Herre han er en konge stor
100S 862 Gå i mørket med lyset
DDS 125 Mit hjerte altid vanker
DDS 103 Barn Jesus i en krybbe lå
Salmevalget følger op på teksterne om at kaste sig ud i kampen:
”Fredløs er freden”
Marcus Lauesen skriver råt for usødet nedefra og op med et sociologisk udblik: en ægte indigneret stemme, der må døje og tåle. Den afsluttende forkyndelse har et næsten paroleagtigt præg; man ser plakaten for sig! I Koralbog til Den Danske Salmebog finder man melodi af Henrik Fibiger Nørfelt. Den er meget renfærdig og præget af op-og nedadgående linjer. I Tillæg til Den Danske Koralbog (Nr. 492) finder man Axel Madsens melodi. Den ulmer mere under overfladen og har en forfriskende modulation i 3. tekststrofe. Personligt finder vi Axel Madsens melodi at være et godt bekendtskab.
”Lyset springer pluds’lig ud”
Hvis man læser Sl 27,1-5, foreslår vi Suzanne Brøggers salme fra 2004, der er poetisk meget vellykket (på trods af den lidt grimme apostrof i titellinjen). Den kontrasterer stærkt til ”Fredløs er freden”, dog er vers 3 også knyttet til plager. Men den åbner sig trøstende med en gennemgående tak og inddrager Sarons rose. Dette rosenbillede har på sin vis en ikonisk kraft, så den syngende er i et skønhedsrum, hvor der kan hentes trøst i en svær situation. Den svarer på Salmistens spørgsmål: ”Herren er mit lys og min frelse, hvem skal jeg da frygte?” Melodien af Katrine Muff Enevoldsen fra 2016 er en enkel og let tilgængelig melodi med en fin rytmisk detalje i optakten til 3. verslinje. Herfra anbefales det dog at spille den i d-mol, i stedet for c-mol. Det vil efter organistens mening klæde helheden, og det ene høje d, der så skal synges, ligger ikke vanskeligt. Det brugervenlige sættes ikke over styr, og helhedens klingende rum er forbedret.
”Ængstede hjerte, op af din smerte”
Hvis man i steder læser Jeremias 31, 15-17, må man fortsætte den barske linje fra start, og vi foreslår derfor salmen af den svenske missions-skjald og prædikant Carl Olof Rosenius. Han har et sikkert retorisk greb om anråbelsen, og salmen ligger fint i forlængelse af læsningen med indgydelse af trøst og mod; hans opmuntring står stærk i forhold til Rakels gråd og sorg. Vi har været enige om ikke at være bange for de gamle missionssalmer, men lade dem tale med det gode, de har – nu, hvor tiden er en anden og de kirkelige grupperinger ikke på samme måde determinerende. Har man læst Jeremias, er Rosenius i sit opråb om courage på sin vis lige så højtråbende som Marcus Lauesen er i sin indignation. Man må have fat i Oscar Lindbergs melodi fra 1933, som findes i Hjemlandstoner (nr. 480 / 4. udgave 1993). Den er tæt på et must, den løfter sig i melodilinjerne meget smukt i overensstemmelse med tekstens opbygning. I salmebogen er der henvisning til melodien ”Klynke og klage” (hhv. efter Crüger 1653 og C.F. Viborg 1878). De kan benyttes, men har man én gang benyttet Lindberg, forlader man ikke hans melodi.
Vor Herre han er en konge stor
N.F.S. Grundtvigs salme knytter sig nøje til dagens evangelium og beskriver desuden det bånd, som binder Vor Fader og Jesus til børn – selv om Jesus jo selv var et barn (og endnu ikke 12 år) på Herodes’ tid. Englene er på færde og handlekraftige, også i denne knibe. J.P.E. Hartmanns melodi foretrækkes herfra. Den er tæt på en romance, men er dels et særkende for danske romantisk kirkelig meloditradition, dels har Hartmann helt sikkert været inspireret af teksten – det ’smutter op og ned’ og gentagelsen af sidste linje er meget velanbragt. Holder man mere af Laub-traditionen, kan man vælge den mere formelle nordiske visemelodi fra 1624, som tillige er musikhistorisk interessant. Men anvend sognets tradition!
Gå i mørket med lyset
Josef skal nu drage hjem, men englen har bevidnet, at de kommer hjem, og at familien trygt kan gå. Sten Kaaløs tekst illustrerer det nødvendige i at følge Herrens ord og drage afsted. Også vi må gå med tillid. Salmen er i sin enkelhed moderne i sin tekstur, i det gentagne ”gå”. Med vores fokusering på at være fremmed og flygtning og at måtte søge til andre steder har vi i stedet for en decideret julesalme valgt Kaaløs salme. Den er skrevet med henblik på en julevandring for alle, men blev indsendt til en pilgrimssalme-konkurrence 2010, hvor den vandt. Erling Lindgrens enkle melodi er tilsvarende meget vellykket. Salmen er siden sin tilsynekomst så at sige vandret bredt ud i kirkelige kredse og har vist sig levekraftig. En pilgrim har fortalt at selve vandringen stimuleres fysisk af melodien.
”Mit hjerte altid vanker”
Nu er det hjertet, der vandrer – og det styrer hen til stalden med dens dunkle rum og værdifulde skat, hvor vi foreslår Brorsons salme placeret under altergangen. Carl Nielsens melodi fra 1914 har med tiden placeret sig som en af de fineste salmemelodier fra den epoke, også når man indregner Thomas Laubs og til dels Oluf Rings og Thorvald Aagaards store produktion. Den har også et fint flow i sin ordrytme, som kan bære, at salmen i redaktionen fra 2003 blev udvidet fra seks til ni vers. I de senere år har en del musikere og kor anvendt en melodi fra svensk/norsk folketone. Den er i den norske salmebog anvendt som melodihenvisning. Meget smuk, men med en noget langsommere melodirytme. Den trækker salmen i en endnu mere meditativ retning.
”Barn Jesus i en krybbe lå”
Set i lyset af, at vi har været lettere dristige i salmevalget på denne julesøndag, der dog ofte er mest besøgt af menighedens trofaste medlemmer, skal H.C. Andersens salme runde højmessen af, så alle kan synge glade med uden at tænke over ukendt melodi eller andet hjerneforstyrrende. Desuden slutter andet vers sig til begyndelsen som en lille cirkel-bevægelse: ”Hver sorgfuld sjæl, bliv karsk og glad!” Dagens turbulente budskab bliver således hurtigt og mesterligt trukket op i disse to vers. Niels W. Gades melodi har levet sine første mange år som korsats, men den kan sagtens tåle at leve som unison menighedssang. Endvidere har koret lejlighed til at synge korisk i for eksempel andet vers. Selv om feinschmeckere måske vil betone det forkerte i at lade unisone herrestemmer krydse over i korsatsen, vil menigheden næppe tage sangerne ilde op. Gudstjenesten slutter med en fælles juleglæde!
