Vi talte om at henvise til vores forslag til første tekstrække for en traditionel juleaftensgudstjeneste, det større musikalske udtræk og for overvejelser i forhold til Lukasteksten - og så vælge Matthæusteksten, hvor der lægges vægt på, at Maria var jomfru, tage udfordringen op og lade jomfrufødslen være hovedsporet.
Juleaften er på sin vis næsten umulig at stille forslag til. I det store perspektiv er den dybt afhængig af lokalkendskab til sognet: hvad er uundværligt, hvad interesserer menigheden, hvor traditionstro skal vi være, og kan vi overhovedet røre os i dette fastgjorte univers?
En del kirker har gudstjenester juleaftensdag med en særlig mærkat på, især en tidlig børnejulegudstjeneste har vundet indpas, til stor glæde for familier med mindre børn. Der kan være krybbespil og en fri liturgi.
Spørgsmålet er, om man på samme måde turde åbne for en juleaftensgudstjeneste med nye salmer? Som i så fald skulle fremgå af annonceringen, så menigheden vidste, hvad der ventede. Det kunne være salmer og musik, der var arbejdet med i de sene måneder af efteråret, således at der var beredt en grobund for en fornyelse.
Men tilbage til opgaven, hvor vi nu her vil fokusere på jomfrufødslen og Mattæusevangeliet. Og altså i dette forslag måske gå videre end praktisk realisabelt inden for en standard juleaftenstjeneste. Men det er vort håb, at læseren måske kan finde en ide eller en inspiration blandt det foreslåede, som så kan knyttes fornuftigt ind i det pågældende sogns profil.
