DDS 111 Hør, hvor englesangen toner
KSB 898 Lille Messias
DDS 110 Nu vil vi sjunge og være glad/ 100S 826 Guds nåde er en vintergæk
DDS 73 Vi synger med Maria
"Hør, hvor englesangen toner"
Der indledes med denne internationalt kendte julesalme, digtet af Charles Wesley og oversat af Henrik Ellegaard Frederiksen. Teksten tjener fint som optakt til den storladne læsning fra Esajas: Vi er nødt til at have det store udtræk fremme! Scenen er sat! Melodien af Felix Mendelssohn-Bartholdy (1840) er sådan set uden for kommentarer. Den er fornem, og evt. tekstlige svagheder svøber den behændigt.
"Lille Messias"
Af nyere julesalmer er denne af Johannes Møllehave ved at være ganske godt udbredt. Vi får endvidere opmærksomheden gradvist rettet over på Maria og hendes særlige position og hendes betydning for os i dag, uden at forfalde til katolsk tilbedelse. Anne Linnets melodi demonstrerer et sikkert melodisk greb og en nutidig populærstil, der udmærket kan indeholdes – også – i en (høj)kirkelig sammenhæng. Der fremkommer en betoning af det nuttede ved gentagelsen af sidste linje: ”lille Messias”, som man enten falder for, eller måske skal lade være at fordybe sig for meget i. Det er en faktuel afslutning på verset, der rummer mere indhold: ”i nat lover himlen, at den vil befri os ” (v. 1) eller ”selv kulden og mørket har håb, de vil gi’ os” (v. 2).
"Nu vil vi sjunge og være glad"
Når denne salme af Hans Christensen Sthen foreslås, er det, fordi den netop rummer en rollebytning (vers 6 og 7: ”En svend han bliver og herre jeg”) og dertil en meget fin og åben udgang: ”Det er dog vort hjertes efterklang af engelens bud i dag”. Melodien er én af Thomas Laubs slidstærke (1881) – den skal ligeledes løse problemet med uregelmæssige stavelser, som jævnligt forekommer i de ældre salmer, og det gør den fint. Salmen er værd at holde i hævd i julesalmeudbuddet.
Eller
"Guds nåde er en vintergæk"
Simon Grotrians vidunderlige digt er ikke en specifik julesalme – og dog? Vi påmindes, at barn Jesus er vores lærer, at englene ler til os i dåben, og at ånden i kraft af Guds rige har frisat os og er klar til trøst i enhver situation. Den fremmede inkluderes, og vores indgroede angst og reservation kan nedbrydes gennem at tage imod Guds nåde. Digtets grundtone er forunderlig som hele julebudskabet, og derfor vælges den her.
Melodien af Jesper Gottlieb (2007) i F-dur er glad og endda lidt merry-go-round-glad i kraft af sine gentagne intervalspring. Den passer til Grotrians overskudsdigtning, og de to har også haft et intensivt samarbejde. Det kan bemærkes her, at salmen også er optaget i Kirkesangbogen, hvor man har valgt en melodi i e-mol af Mikael Rahbæk Andreasen. Denne melodi er totalt kontrasterende til Gottlieb; bedøm selv, hvis man vil undersøge nærmere, men vi finder Gottliebs i 100 salmer oplagt.
"Vi synger med Maria"
Vi slutter med norske Eyvind Skeies gendigtning af Marias lovsang, så temaet ’Maria’ fastholdes, når vi nu alligevel har begivet os hen ad en anden juleaftensvej. Teksten er meget letfattelig, og stilistisk balancerer den med første salme. Der er ingen grotrianske uudgrundelige ammesøer her, men glad energi til at lovprise og takke. En lille detalje: Her er gentagelsen af sidste linje originalt digtet af Skeie, så balancen i gentagelsen er helstøbt. Den norske melodi af Harald Gullichsen (1980) passer fint til teksten: letfattelig, glad, enkel, nogle vil måske sige barnlig (’søndagsskole’) – men gør det noget, når det nu er jul? Den syngende kan hurtigt deltage og ”istemme den store lovsang”.
