Det lange seje træk
Dagens lange evangelietekst om at gøre sig klar til at modtage Herren, når han efter bryllupsfesten kommer og banker på, er noget af et indbrud i sommerfreden. Lige pludselig bliver vi mindet om en alvor, som vi næsten havde glemt. Lykkeligt glemt i den tro, at vi nu er herre i eget hus og kan fylde magttomrummet ud: at vi bestemmer selv. Ulykkeligt glemt, fordi vi derved har mistet blikket for det perspektiv, at vores liv er bestemt af det, der kommer os i møde – af dem, der kommer os i møde.
Der er en verden til forskel. Om vi har mistet troen på noget som helst og bruger alt, der står i vores magt, til at sørge for os selv, eller om vi lever i det perspektiv, at vi er henvist til hinanden som med-mennesker i en verden. Der er en verden til forskel, om vi frygter for vores egen død, kroppens død, eller om vi frygter for menneskeheden, for sjælens fortabelse. Frygt ikke, du lille hjord, jeres far har besluttet at give jer riget, minder Vorherre os om og giver os blik for alt det, vi ikke kan give os selv (med inspiration fra Marilynne Robinson: Det som er os givet, Gyldendal, 2018).
Det ukontrollerbare
Søndagens tekster – profeten Esajas og i lignelsen om tjenerne, der tager over – kredser om den verden, hvor rigdom har taget kontrollen og afstumper mennesker. Rigdom hører med til menneskets begær. Rigdom giver os de muligheder, vi begærer. De ting, vi begærer. Evangeliet forkynder en anden slags rigdom, ’en skat i himlen’, som er lovet os: at Gud har knyttet sig selv til os, vil os, vil give os alt det, vi ikke kan købe for penge, og som heller ikke kan tages fra os. Gud opfylder vores begær efter at være elsket og leve i verden uden at frygte.
Denne forkyndelse ligger uden for vores kontrol. Den er givet som en nådegave, ifølge Paulus’ påmindelse til Timoteus: ”en ånd med kraft og kærlighed og besindighed”. Vi skal ikke frygte det ukontrollerbare – i lignelsen frygte timen, da ”herren” kommer tilbage fra bryllupsfesten og banker på i sit eget hjem og vil lukkes ind – men glæde os til, at mødet med dette ukontrollerbare vil finde sted, for da skal vi ikke længere være slave af vores begær: der bliver sørget for os (med inspiration fra Hartmut Rosa: Det ukontrollerbare, Eksistensen, 2020).
