DDS 725 Det dufter lysegrønt af græs
KSB 881 Et hus at komme til (kor eller kirkesanger)
DDS 69 Du fødtes på jord
100S 889 Du skal elske din næste som dig selv
DDS 321 O kristelighed (vers 7)
DDS 41 Lille Guds barn, hvad skader dig
Man kan begynde eller slutte med en sommersalme. Som udgangssalme bliver det ofte til et appendiks til gudstjenesten a la ’vi tager lige en salme mere’. Når man begynder gudstjenesten med en sommersalme – i dette tilfælde "Det dufter lysegrønt af græs" – knytter den an til eller skaber en stemthed i forhold til det denne morgen at deltage i en gudstjeneste.
Efter lovtalen med de ti bud, der fordrer alvor og lydighed synger vi – gennem korsangerne, jf. det tværfaglige notat – i "Et hus at komme til "om det hus, hvor loven bliver skrevet i vores hjerter: ”et hus hvor kærlighedens lov står over den som vi har selv bestemt og sat så højt at næsten nær bliver glemt” (vers 6).
I "Du fødtes på jord" gendigter Lisbeth Smedegaard Andersen Paulus’ ord om Guds nåde og forløsningen i Jesus Kristus (Rom. 3,23): ”din død var en dåb / til tro og til håb”. Salmen før prædikenen fletter menneskelivet ind i Kristusfortællingen: ”fra fødsel til død / dér færdes vi sikkert på ordet, der lød”.
Iben Krogsdals "Du skal elske din næste som dig selv" afspejler det menneske i evangeliet, som gerne vil frelse sig selv. Salmen efter prædikenen beskriver alt det, du skal gøre, og som vi gerne vil gøre, men ikke kan gøre (vers 5). Og i sidste vers findes trøsten: ”Du har lov at være lille”. Det vil sige: være et menneske, der tror på Gud. Willy Egmose kaster en fin blanding af lethed (i melodiens swingfornemmelse) og alvor (i melodiens mol-tonesprog og fremadskridende fjerdedels-puls med mindelser om ragtime) ind i salmen.
Vi foreslår, at der ikke er fællessang under nadveren, så opmærksomheden rettes på fællesskabet om sakramentet. Efter bortsendelsesordene synges et enkelt nadververs. Ordene i vers 7 af Grundtvigs "O kristelighed" er en bøn til kærlighedens Ånd, det evige liv i fuldkommenheds bånd.
Udgangssalmen "Lille Guds barn, hvad skader dig" samler op fra gudstjenestens forkyndelse og sætter den unge mands ønske om at gøre noget for at få evigt liv i perspektiv ved at sende os ud af kirken med ordene: ”Og når hans sol for dig går ned, arver du al hans herlighed”. Arver. Får. Ufortjent. Gaven: det evige liv.
