Fjendekærlighed
I forbindelse med indsættelsen af USA's præsident Joe Biden stillede tre af hans forgængere sig op sammen og sagde noget, der både var et hint til den afgående præsident og hans tid, men som frem for alt var møntet på fremtidens verden og samfund.
"Jeg tror, at hvis amerikanerne kunne finde ud af at elske deres næste, som de selv ønsker at blive elsket, ville en masse splid i vores samfund forsvinde", sagde George W. Bush.
"Alle må stige ned fra den høje hest og komme deres venner og naboer i møde", tilføjede Bill Clinton. Og de bakkede op bag det budskab om sammenhold, som Joe Biden kom med i sin indsættelsestale.
"Det var en påmindelse om, at vi kan have alvorlige uenigheder og stadig se hinanden som medmennesker. Og at amerikanere har mere tilfælles, end der er ting, der deler os. Vi kan ikke bare lytte til folk, som vi er enige med", sagde Barack Obama.
Den indre fjende
Højskolelærer Christian Hjortkjær fortæller, at "mange unge bakser med angst, fordi de forsøger at have kontrol med alt. Det er umuligt i en uoverskuelig verden. Ovenikøbet får de at vide, at de kan alt, hvad de vil. Sådan taler vi om individets muligheder i dag. Det er op til dig selv at blive en succes – at blive perfekt og hele tiden stræbe efter mere. Men det er jo umuligt; tværtimod oplever alle mennesker svære ting, og det skal vi hjælpe dem med at bære."
Vi skal simpelthen turde et større håb, siger han, og tale om det helt store håb, også ude i samfundet: "I den politiske debat er håbet reduceret til det, jeg kalder et småligt håb. Lidt flere millioner til de svage, lidt bedre medicin til de syge, og lidt flere elbiler for miljøets skyld. Men det er faktisk ikke et håb. Det er snarere et middel til at fastholde folk mod at gå i panik eller – endnu bedre – at gøre oprør." Gejst. Årsmagasin fra Københavns Stift 2021.
