Instrumentalt
Præludium
Flemming Chr. Hansen: “Måtte han give os glæde i hjertet”, 15 præludier over lovsange, Mixtur
Postludium
Christian Præstholm “Giv mig, Gud, en salmetunge”, Orgelkoraler bind 5, Eget forlag
Vokalt
Lige stemmer
Willy Egmose: “Syng en ny sang for Herren”, Lutherrosen, Antologi for ligestemmigt kor, FUK 141, Mixtur
Blandet kor
Christian Præstholm: “Halleluja, lovsyng Herren”, DOKS nytårspublikation 2014
Orgelmusikken præsenterer to musikalske billeder på glæden. Præludiet er en bearbejdelse af salmemelodien "Op, alle som på jorden bor". Den videregiver en rolig, inderlig glæde, præget af tro og vished på Guds evne og vilje til at give os glæde i hjertet. Postludiet er en af orgelkoralerne i Christian Præstholms imponerende samling. Den formidler en glæde, der kræver udfoldelse i lyd – en udadvendt, befriende glæde.
Det samme gør sig gældende for forslaget til musik for ligestemmigt kor. Willy Egmose har skrevet tre forskellige versioner af sin afrosamba til Lutherrosen, så alle kor kan være med. Teksten er fra Sl 96.
Præstholm har også skrevet forslaget til musik for blandet kor, en spændstig tonesætning af Sl 117, som også med sin rytmik og hele karakter er et musikalsk glædesdestillat.